Galaxy Note 9 nærmer sig

Super detektivens ur på din arm

Ældre blandt mine læsere – plus de mange med en kærlighed til tegneserier – vil straks vide, hvem Dick Tracy er. Den smarte amerikanske detektiv, der huserede alverdens aviser, comic hæfter og filmlærreder fra 1931 til 1977, hvor Chester Gould holdt op med at tegne.

Og nåhrr ja – så var der også lige den seneste Dick Tracy film fra 1990, der havde Warren Beatty og Madonna i hovedrollerne.

I alle disse sammenhænge markerede den gode Dick Tracy sig som stor tilhænger af gadges. Bestemt en prisværdig egenskab, som især kom til udtryk i hans berømte armbåndsur med indbygget radio og telefon.

Hvis man ikke vidste bedre, kunne man godt påstå, at Tracy opfandt Apple Watch 50 år før Steve Jobs og co i æble imperiets hjerte i Cupertino. Rent designmæssigt er der såmænd også ligheder – samme firkantede, en smule klodsede urkasse for eksempel.

Først nu kan man købe Dick Tracys ur. Med officiel godkendelse af rettighedshaverne – og som taget direkte ud af tegneserien. Man skal blot iføre sig den lyse hat, en cotton coat, lys jakke, slips og et mistænksomt blik.

To amerikanske brødre – Nick og Charlie – besluttede sig for at bygge et Dick Tracy ur i virkeligheden og forsøge at sælge det til andre comic fans. Det lykkedes for et par år siden, men salget tog aldrig afsæt.

Den første version kunne nemlig ikke andet end se godt ud – og vise klokken. Resten var ren staffage. Den slags dur naturligvis ikke nu om dage, hvor smartwatches er kommet. I det mindste skal et retro ur, der skal ligne noget, som engang var science fiction, kunne lidt med elektronik.

Warren Beatty havde også det berømte ur, man kunne tale i, da han spillede Dick Tracy i 1990. Det var over 20 år. før Apple Watch og andre smartwatches kunne det samme.

Det meget klogere er de to brødre nu retur med firmaet Ivory Horn, der har generation to af Dick Tracy uret at byde på. Nu er højttaler gitret under selve den analoge urskive ikke kun pynt. Det gemmer på en lidt højttaler, mikrofon og en Bluetooth radio, så man faktisk kan spille trådløs musik eller tale (hemmeligt) i telefon med sit håndled.

Hele herligheden er pakket ind i en urkasse af rustfrit 316L stål. Den er vandtæt ned til 30 meter o holdes i gang af et automatisk Miyota urværk af høj kvalitet. Der er altså ikke tale om et smartwatch i rendyrket forstand, men en hybrid konstruktion med analogt ur og digital kommunikation. Helt i Dick Tracys fremsynede ånd.

Ivory Horn forsøger at skaffe penge til en større produktion via crowd funding. Det vil sige, at interesserede kan forudbestille – og betale – et ur, så de er med til at finansiere den første fabrikation. Til gengæld får de deres ur, før det kommer officielt til salg – og til en god rabatpris.

Kan man nøjes med det almindelige Dick Tracy ur, der ser ud til at kunne en masse, men egentlig kun kan vise klokken, koster det 249 USD eller ca. 1.620 kroner. Vil man have uret med Bluetooth og trådløs kontakt med en smartphone, skal man af med 499 USD – ca. 3.250 kroner….

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Galaxy Note 9 nærmer sig