Hvem lader sig snyde på internet?

Hørebriller til streamede melodier

Nejjj – det er ikke et nyt design i Snapchat briller, selvom de godt kunne ligne – og fabrikanten har fået taget billederne i præcist samme stil som videobrillerne fra det populære sociale medie for teenagers.

De nye MusicLens briller er også fyldt med elektronik. Her bruges den imidlertid til at formidle musik og telefon samtaler – ikke til at tage fotos og video, som bliver uploadet direkte til Snapchat.

I gamle dage ville man nok kalde nyheden for hørebriller, for dem har vi kendt i årtier. Især, hvis man selv er hørehæmmet eller har folk i omgangskredsen, der har dårlig hørelse. MusicLens er blot helt med på beatet i design og anvendelsen af trådløs kommunikation.

MusicLens fungerer som en slags trådløse øretelefoner med briller på. Eller omvendt. De står i Bluetooth forbindelse med mobiltelefonen og kan derfor modtage både streamet musik og telefon opkald. Brillerne indeholder nemlig også to mikrofoner.

Det rigtigt smarte med MusicLens – ud over designet naturligvis – er, at man kan lytte til musik, uden at andre kan se det – og uden at man skal sætte propper i ørerne.

MusicLens bruger nemlig den såkaldte ”bone conduction” teknologi til at overføre lyd og musik. Det sker via vibrationer, som overføre via kraniet til det indre øre.

Teknologien har været kendt i årtier, men er aldrig blevet nogen succes. Lydkvaliteten har været for dårlig. Som at lytte til en lille skrattende transistor radio. Milevidt fra Hi-Fi.

Og apropos radio. Indeni brillestellet sidder også en FM-modtager – men desværre ikke DAB+, så man kan høre de mange nye niche kanaler. Lydkvaliteten skal til gengæld være i orden, fordi MusicLens har forbedret og fintunet Bone Conduction princippet.

Derudover er brillerne vandtætte. De er fremstillet af 100 pct. genbrugs-materialer, og MusicLens kan formidle brilleglas med styrke, hvis man ønsker det – eller levere dem som solbriller. Batteri-levetiden på en opladning er syv til ni timer, og det tager under en time at give dem fuld energi igen.

Hørebrillerne har indbygget ansigts genkendelse. De fungerer kun med de eller de personer, den siger ok for.

Betjeningen er legende let. Kommer der et opkald, kan man enten lade brillerne skifte automatisk over til telefon – eller man giver blot brillestellet et lille tryk med højre pegefinger på siden. Samme sensor kan bruges til at afspille, pausere eller hoppe i musikken.

Og til sidst en ekstra smart finesse: MusicLens har nemlig indbygget ansigts genkendelse, sådan som vi også oplever det på en del moderne smartphones. Her fungerer brillerne kun, hvis de kan genkende deres bærer. Ellers er det no way music. Tager man brillerne af, stopper musik afspilningen automatisk – og begynder samme sted, hvor man sluttede, når den genkendte bærer tager dem på igen.

MusicLens tilbyder, at interesserede kan forudbestille et sæt til favørpris via iværksætter portalen Kickstarter. Her koster de 51 GBP eller ca. 440 kroner. Det er halv pris i forhold til den senere gadepris. Leveringen vil ske i august og da kun med et sort stel….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem lader sig snyde på internet?