Køb den nye OnePlus 6 før alle andre ved to pop-up events

Hver fjerde tablet er en iPad

Mens skærme på nye smartphones vokser og vokser for hver ny generation, styrtdykker salget af tablets på verdensplan. For 14. kvartal i træk – det er 3,5 år – faldt tablet salget i årets første tre måneder, viser nye tal fra analyse bureauet IDC.

Apple sidder solidt på tabletternes førsteplads. 9,1 millioner iPads solgte Apple i årets første kvartal. Det giver en markedsandel på 28.8 pct. Eller sagt på anden måde: Flere end hver fjerde tablet, som bliver købt på denne klode, er en iPad.

Samsung kommer ind på en global andenplads med 16,7 pct. markedsandel – foran Huawei med 10 pct. og Lenovo med 6,6 pct. Amazon er den helt store taber. Firmaets tablets er gået tilbage med hele 49,5 pct. i salg og er nu faldet fra andenpladsen i verden for et år siden til nu position 5 med kun 3,5 pct. andel.

I det hele taget ser markedet for tablets i årets første tre måneder ud til at have været som rutsjebanen i Tivoli eller på Bakken. Nogle mærker har haft en optur, mens de fleste har taget en glider nedad i salg.

Publikum interesserer sig mere for hybride tablets som f.eks. Microsofts Surface end for traditionelle tablets.

Overordnet set købte publikum 31,7 millioner tablets i første kvartal af 2018. Det er 11,7 pct. færre end i samme periode for et år siden. Men hvad værre er for tablet fabrikanterne. Nedturen har varet siden 2014.

Ud over Amazon var Samsung en stor taber i årets første tre måneder. Samsungs tablet salg gik nemlig tilbage med 11,4 pct. sammenlignet med samme tidsrum for et år siden. Den store vinder er til gengæld Huawei, der solgte 13,0 pct. flere tablets. Apple havde en fremgang på 2,1 pct. i iPad salget på verdensbasis, mens Lenovo gik frem med 1,8 pct.

Publikum synes især at have mistet interessen for traditionelle tablets – altså rene touch skærme, man kan tage med under armen. De såkaldte hybride tablets med tastaturer, man kan tage af – dem, der også kaldes for 2-i-1 tablets eller ”detachables” – går til gengæld frem.

Den vel nok mest kendte repræsentant for disse tablets er Microsofts Surface. Den type maskiner sidder nu på 15,3 pct. af det totale tablet marked….

Huawei stormer frem i tablets, ligesom den kinesiske telegigant gør i smartphones. Ifølge IDC er Huaweis MediaPads de tredjemest solgte tablets i verden.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Køb den nye OnePlus 6 før alle andre ved to pop-up events