Er vi på vej til Facebook censur?

Purisme i mobil og laptop

Køn er den ikke. Elegant bestemt heller ikke. Men Librem 5 skal være verdens sikreste smartphone – og den slags vil politikere, erhvervsledere, spioner, militærfolk og formentlig også forbrydere gerne have fat i.

Purism annoncerede sine planer om den ultra-sikre mobiltelefon sidste år. Nu begynder den at tage form mere konkret, og den skal altså kunne købes fra januar 2019.

De amerikanske specialister hos Purism har gennem flere år produceret og solgt super-sikre laptops. De skal ikke kunne aflyttes, tappes og automatisk slette alt indholdet, hvis nogen prøver at få adgang uden de nødvendige passwords, ansigts-genkendelse eller fingeraftryk – eller hvis nogen forsøger sig med vold.

Man kan bruge sin Librem 5 fuldstændig som en almindelig mobil – eller man kan sætte den i safe mode, hvor al kommunikation bliver krypteret.

 

Librem 5 mobilen vil komme med valget mellem tre forskellige styresystemer: Standard er PureOS fra Software Foundation, men man kan også få telefonen med enten KDE Plasma Mobile eller Ubuntu Touch, der ligesom KDE bygger på Linux.

Android, Apple iOS eller Microsoft Windows er helt udelukket. De er slet ikke sikre nok og er åbne som en ladeport for hackere – sammenlignet med de tre modificerede styresystemer, som Purism leverer. Man lever vel op til sit firmanavn.

Purism afslører ikke, hvilken processor man vil indbygge i sin første smartphone. Men den vil arbejde helt uafhængigt og uden forbindelse til mobilnettene og kan således ikke hackes via enten internet eller 3G og 4G radiobåndene.

Purism fremstiller også super-sikre laptops.

Telefonen har en 5 tommers touch skærm og al kommunikation fra Librem 5 er krypteret – gerne begge veje, hvilket dog kun kan garanteres, når begge anvendte mobiler er en Purism.

Med til sikkerheds-funktionerne hører, at brugeren med et enkelt tryk på en knap – en ”Kill Switch” – kan koble kamera, mikrofon, Wi-Fi, Bluetooth og/eller mobilnettet fra.

Prisen for al den sikkerhed er forbløffende nok ikke voldsomt høj. Introduktionsprisen på Librem 5 bliver 599 USD eller ca. 3.750 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er vi på vej til Facebook censur?