Er vi på vej til Facebook censur?

Efter Cambridge Analytica skandalen har Facebook fået meget travlt med at bevise, at det sociale medie skam er den pæne dreng i klassen.  Eller i hvert fald pænere end det rygte, som Facebook nu har fået stemplet på ryggen.

Facebook har f.eks. netop afsløret, hvordan man vil undgå Fake News i fremtiden. Med både kunstigt intelligente filtre og en mindre hærskare af mennesker, der skal kunne fakta-tjekke indhold på flere forskellige sprog.

Desuden har Facebook meddelt, at man vil bekæmpe udbredelsen af ekstremistisk indhold stærkere end nogensinde før. Både Facebook og Twitter har været beskyldt for ikke at gøre nok mod voldsom politisk propaganda, mens man i stor stil sletter billeder af halvnøgne mennesker, der ikke engang kunne have skræmt redaktørerne på Kristelig Dagblad eller Vagttårnet.

Falske nyheder ser ud til at have spillet en ikke uvigtig rolle i forbindelse med det seneste præsidentvalg i USA, og Fake News i sociale medier skal også have påvirket udfaldet af Brexit afstemningen i Storbritannien. Derfor blev Fake News hurtigt en varm politisk kartoffel for Mark Zuckerberg og co.

Med start i Tyskland for et år siden indledte Facebook derfor et hærtogt mod bevidst løgnagtige historier i verdens største medie. Tyskerne havde nemlig truet Facebook med et par retssager, der kunne blive både dyre i image og euros, der skulle betales i erstatning.

Facebook både introducerede kunstigt intelligente filtre, der kunne identificere mistænkelige ord og vendinger – og hyrede eksterne konsulentfirmaer til at læse meddelelser og historier igennem. Det kan lyde som censur a la det, man oplever i alle dele af Kinas internet, men tilsyneladende kan moderne teknologi ikke slå vagtsomme menneske øjne i effektivitet.

Facebook har siden introduceret dette korps af vagthunde i USA, og nu kommer det så også i Indien som næste marked. Mere præcist i den indiske delstat Karnataka.

I Indien samarbejder Facebook med BOOM, der er en organisation af uafhængige journalister. BOOM er medlem af International Fact-Checking Network og skal kunne vurdere engelsk-sprogede nyhedshistorier på Facebook, tjekke deres oprindelse, undersøge deres fakta og give dem en karakter for nøjagtighed.

Hvis en historie bliver anset for at være Fake News, trækker Facebook den ud af nyhedsstrømmen. Det skulle forhindre dens spredning ganske effektivt, men ikke helt. Facebook selv påstår, at man kan stoppe 80 pct. af de falske historier.

Facebook holder samtidig øje med sider, profiler og domæner, der har udsendt fake news eller propaganda lignende materiale, der strider med det sociale medies regler. De vil blive stækket i deres muligheder for udbredelse, deling, reklamer og andre muligheder for indtjening.

Mange Facebook brugere vil formentlig også have stødt på nyhedsartikler, der er markeret med et advarselsskilt og et ”related articles” link i bunden. Via dette link kan man som bruger sammenligne indlæg med lignende indhold og selv vurdere, om man tror på den ene eller den anden historie.

Selv med alle disse tiltag har Facebook en lang vej at gå, inden falske nyheder kan udelukkes helt. Spørgsmålet er også, om de kan eller skal. Mange historier må ligge i en gråzone, hvor nogle vil kalde dem ”fake” – andre ikke.

I demokratiets ånd må Facebook heller ikke løfte sig op til at være en alene vidende dommer over det indhold, der vises i verdens største sociale medie. Så vil vi have fået censur – bl.a. som den udføres i Kina, og som andre lande a la Tyrkiet gerne så indført.

Facebook fortæller, at man vil forsøge at uddanne sine brugere bedre i at spotte en falsk nyhed. Præcist, som Facebook i øjeblikket opfordrer sine brugere til at kigge deres sikkerheds-indstillinger igennem, så lækager a la Cambridge Analytica ikke kan lade sig gøre i fremtiden.

Det lyder for mig som en fornuftig vej.

Om den kan benyttes i forbindelse med et af de andre store problemer i sociale medier, er så mere tvivlsomt. Det drejer sig om deling og spredning af ekstremistisk indhold.

Både Google og Facebook har meddelt, at de har taget en række initiativer i brug, der skal forhindre den værste propaganda – det være sig politisk eller religiøst – i at sprede sig med de sociale medier som platform. Twitter har til gengæld været ret tavs på det punkt.

Nu har Facebook så offentliggjort en rapport, hvor det sociale medie går i detaljer med, hvordan man vil bekæmpe ekstremisme i indlæg, profiler og historier.

Ifølge Facebook har i de senere måneder slettet over dobbelt så mange indlæg med ekstremt indhold som tidligere. Facebook har samtidig tilføjet alarmer på både historier og svar-indlæg, der bevægede sig på grænsen af, hvad det sociale medie vil acceptere.

Facebooks egne medarbejdere og deres digitale filtre skal have opdaget de fleste af de betændte indlæg, men Facebook modtager også mange advarsler fra brugere. Gennemsnitstiden fra, at et ekstremistisk indlæg er opdaget, og indtil det er slettet, skal nu være nede på under ét minut. Imponerende i et netværk, der har over 2,1 milliarder brugere verden over.

I sin nye rapport fortæller Facebook også, at man ikke kun kan fjerne nyt indhold, men også er begyndt at slette ældre indlæg med lignende påstande og meddelelser i.

Meget klogt soler Facebook sig ikke i sine tiltag:

”Vi har ingen illusion om, at vi har løst opgaven, eller at fremskridtene er tilstrækkelige. Terrorist grupper vil hele tiden forsøge at snige sig udenom vore systemer. Derfor finder eksterne forskere og vores egne kontrol teams med jævne mellemrum materiale, som vores filtre lod slippe igennem. Vi lærer dog af hvert fejltrin og eksperimenterer med nye metoder, der er mere effektive.”

Det lyder alt sammen fint og godt, men man kunne altså også frygte, at Facebook var på vej til at blive så ren og hvid og pæn som et pudevår, der lige har været en tur i vaskemaskinen på kogeprogram. Det kan ingen ønske – et socialt medie uden kulører, vibrationer, uenighed og stærke meninger….