Store skærme til små priser

Europæere frygter falske online nyheder

I Danmark har vi ikke – ligesom i f.eks. USA og England – haft de store skandaler med bevidst falsk information via internet. Det, hvad der på moderne dansk hedder ”fake news.”

Derfor synes en forholdsvis lille del af danskerne også, at fænomenet er et alvorligt problem. Faktisk langt færre end i de øvrige europæiske lande.

”Kun” 17 pct. af danskerne siger, at falske online nyheder ”helt sikkert er et problem”. I England siger 32 pct. det samme, og gennemsnittet i EU er helt oppe på 44 pct!

Fake news ser ud til især at gøre folk nervøse i lande som Cypern, Grækenland, Rumænien, Bulgarien, Italien og Malta. Her vurderer over 60 pct. af befolkningen, at falske nyheder, propaganda osv er ægte problem. Det er tre-fire gange flere end i Danmark.

Ifølge en ny analyse fra EU’s talknusere hos Eurobarometer er mindst syv af ti personer i de 28 EU-lande bekymret for ”fake news”. Det gælder også for Danmark, hvor 73 pct. enten synes, det er er problem eller ”er det til en vis grad.”

For at trække nogle andre lande frem fra analysen og infografikken fra Statista, kan jeg nævne, at 84 pct. af englænderne synes, at falske nyheder kan være et problem i deres land. I Italien er det 90 pct, i Spanien 88 pct, i Sverige 85 pct og i Tyskland 84.

Tankevækkende. Også set i forhold til den aktuelle diskussion i USA om, hvorvidt Rusland har påvirket det seneste præsidentvalg ved at udsende falske historier via sociale medier….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Store skærme til små priser