Fidget Spinners forbudt i lange baner

Google har to nye kreative apps

De fleste vælger nok et af standard billederne til baggrunden på deres smartphone eller laptop. Måske downloader de fotos af romantiske strande, vinterlandskaber med sne eller stjernehimmel fra mobilfabrikanternes databaser – eller de lægger et billede ind af kæreste, samlever, familie, hund eller bil.

Google vil nu have os til at tænke mere kreativt og i kunst, når vi vælger skærme på vores Android smartphones, tablets og pc’er. To nye Google apps gør et flot arbejde på dét punkt.

Den første app er mest til foto-fans. Især til de mange, som holder af klassiske reportage- og portræt-billeder – taget af nogle verdens dygtigste fotografer. Den nye Google-app “Life Tags” giver nemlig adgang til flotte fotos fra de seneste årtiers berømte amerikanske Life Magazine.

Man kan bladre i utroligt mange motiver – i både sort/hvid og farve. Søgningen kan foregå som normalt i emner, fotograf, tid, motiv os, men Google har også tilføjet kunstig intelligens og maskin-læring til sin nye app.

På den måde kan app’en finde elementer inde i selve billedet, man kan søge efter. Det kunne f.eks. være alle fotos, der indeholder en hjelm, en buket roser, et menneske med brune øjne osv. Forfatterne til billed-tekster og forklaringer behøver slet ikke at have nævnt det. App’ens kunstige intelligens finder det selv.

“Life Tags” fungerer som en app i en browser. Med andre ord fungerer det både på Android og iOS enheder. Og måske allerbedst til at se fotos på – man kan også bruge app’en på sin laptop eller desktop med større skærm. Wow.

Hvad kan du se i dette Life billede? App’ens kunstige intelligens vil hurtigt finde elementer som sko, avis, hat, gentleman, kø, avis, høje hæle, tern, slips, skranke, øreringe, spadserestok, kjole, jakkesæt, brochure osv

Googles anden store app-nyhed er “Art Palette”. Også den er web-baseret og kan derfor bruges bredt på mobil, tablet og pc. App’en er til de lidt legesyge, kreative og kunstnerisk anlagte iblandt os.

I ”Art Palette” kan man vælge op til fem forskellige farver – eller flere i samme kulør, men forskellige nuancer – og app’en vil så skabe billeder på skærmen, der matcher ens farvevalg. Både med hensyn til motiv og kulører.

“Art Palette” er skabt af kunstnerne Etienne Ferrier og Simon Doury. De har skabt en app, hvor man kan lege med farve-lægning af f.eks. egne fotos, berømte billeder, fotos af skulpturer og produkter. Betjeningen skal være både let og intuitiv – og man behøver ikke at være kunst-kender for at lege med app’en.

Begge nye apps er en del af Googles Art & Culture Experiments kollektion – og de er gratis at lege med. App’ene kan anvendes bredt, men Google anbefaler selv, at man anvender (firmaets) Chrome browser for at opnå de bedste resultater….

I “Art Palette” kan man downloade egne fotos eller prøve at lege med farver og nuancer i motiver, som app’en foreslår ud fra en stor database.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fidget Spinners forbudt i lange baner