Facebook ruller jobservice ud i Danmark

Gaming i ægte træ

Hvis man savner lidt adspredelse at have stående på sit skrivebord – og spillelysten ikke må afsløres af den store pc-skærm – skal man helt sikkert gå med efter R-Kaid-R.

Det er en nydelig lille træ-æske, der mest af alt ligner noget, man gemmer cigarer i. Den er smukt håndlavet af den svenske kunstner Love Hultén i Göteborg og fremstilles kun i et limiteret antal.

Hultén har opnået en vis international berømmelse for sine kopier i træ af gamle computere. Senest har han lavet en fungerende version af Commodores Pet maskine, der var forløber for Commodore 64 bestselleren.

R-Kaid-R Wooden Portable Game System er dog langt mere diskret. Man kan lukke æsken, og så ser den ud til at gemme på noget spændende. Åbner man den, åbenbares en LED skærm på indersiden af låget og en lille handy spillekonsol med joystick og styreknapper.

Æsken rummer en komplet spillekonsol. Det vil sige, at elektronik og batteri også er gemt derinde. Man kan spille løs i fem timer på en opladning, inden R-Kaid-R skal tilføres ny energi via et diskret anbragt USB-stik. Samme stik bruges til at overføre nye spil til maskinen. Trådløs Wi-Fi eller Bluetooth er for nymodens.

R-Kaid-R æskens retro udseende lægger op til, at det også skal være klassiske spil, man fornøjer sig med. Sådan nogle som “Pac-Man” eller “Asteroids”. Op til 10.000 forskellige af dem kan R-Kaid-R emulere, og over 1.000 kan man have liggende ad gangen i konsol-æskens hukommelse.

Hulténs nyeste påfund er en kopi i træ af Commodores klassiske PET computer.

Jeg nævnte, at Hultén fremstiller R-Kaid-R i et begrænset antal. Det skal tages helt bogstaveligt. I hver farve og træsort bliver der lavet 50 styk. De bliver hurtigt til samler-objekter, hvilket understreges af, at hvert eksemplar er individuelt nummereret og certificeret af mesteren selv.

Hvis man har råd, bygger Hultén gerne en spillekonsol helt efter kundens ønsker. Den skal måske passe 100 pct træsort og mønster som det skrivebord eller spillebord, R-Kaid-R skal stilles på.

Helt ”almindelige” R-Kaid-R spillekonsoller i æske koster 19.000 kroner stykket plus moms og forsendelse. Jeg skrev jo, at denne specielle gadget var dyr….

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook ruller jobservice ud i Danmark