Ikke kun nye, men også gode

Ny Galaxy S9 bliver markant dyrere

Når Samsung på søndag løfter sløret for sine nye Galaxy S9 og S9+ telefoner, bliver det måske ikke med så mange nye tekniske lækkerier. Til gengæld kan det se ud, som om Samsung vil overraske negativt med hensyn til priserne.

Hvis man kan stole på de seneste rygter, der kom natten mellem torsdag og fredag, bliver de to nye Galaxy telefoner lige så dyre som Apples iPhones. Den største model nærmer sig ligefrem Apples kostbare iPhone X i pris.

Ifølge den sædvanligvis meget velinformerede analytiker Evan Blass skal den lille Galaxy S9 med 5,8 tommers skærm koste 841 euro i Vesteuropa – og dermed også i Danmark, Storebror Galaxy S9+ med 6,2 tommers skærm skal man betale 997 euro for.

Direkte oversat til dansk vil det sige 6.400 kroner for Galaxy S9 og 7.500 kroner. Det vil sige priser 400-500 kroner over iPhone 8 og kun 1.300 kroner lavere end iPhone X.

De danske priser bliver måske endnu dyrere, fordi vores høje moms ikke nødvendigvis er indregnet i de oplyste beløb. I USA skal Galaxy S9+ koste 999 USD – og det er præcis det samme som den billigste iPhone X!

Samsung lægger sig dermed i spidsen for den kedelige trend, vi har oplevet i det seneste år. Nemlig, at mange smartphone fabrikanter hæver priserne for hver ny model, de lancerer.

Tidligere forsøgte fabrikanterne – og også Samsung – at holde priserne fra generation til generation. Også selvom den nyeste model leverer en stærkere processor, bedre kamera og flottere skærm. Den tid er nok forbi nu. For giver Samsung nu sin topmobil et ordentligt nøk opad i pris, vil andre gøre det samme.

Samsung vil naturligvis forsvare sit skridt med, at Galaxy S9 indeholder så megen ny teknologi, at prisforhøjelser ikke kunne undgås. Men netop dét argument lyder hult lige nu.

Her er de fire farver, som man vil kunne købe den nye Samsung Gaæaxy S9 telefon i.

Samsung har nemlig ikke pakket nær så meget spændende ny elektronik ind i sine nye telefoner, som Apple gjorde med iPhone X for et halvt år siden. Tværtimod vil mange have svært ved at se forskel på de nuværende Galaxy S8 telefoner og de nye S9 modeller. Kun når man kigger på processor og kameraer, vil man se fremskridt.

Galaxy S9 og S9+ skal forsøge at generobre den globale førsteplads i smartphones, som Samsung mistede til Apple i fjerde kvartal af sidste år. Hvis prisen er meget vigtig for folk, kan det blive sværere, end mange måske havde troet. Hos Apple er man vant til høje priser – det hører med til æblernes image – men ikke hos Samsung, Huawei, LG, Nokia, OnePlus osv.

Det vil vi senest vide den 16. marts og ugerne derefter. Det ser nemlig ud til at være datoen, hvor de nye Samsung telefoner kan købes i butikkerne.

I Europa udstyres Galaxy S9 og S9+ med Samsungs egen 9810 processor, mens amerikanerne får telefonerne med Qualcomms nyeste Snapdragon 845 chip. Rent ydelsesmæssigt ligger de to processorer side om side.

Det seneste nye piratfoto af den nye Samsung. Den ligner jo sig selv fra den nuværende model.

Den lille nye Galaxy S9 kommer som standard med 4 GB RAM – plus modellen med 6 GB. Alt efter, hvilken verson man vælger, vil telefonen have 64 eller 128 GB lager.

Skærmene bliver som i dag på 5,8 og 6,2 tommer. Næsten uden ramme omkring og i den fornemme Quad HD kvalitet.  Batteriet på 3.100 eller 3.600 mAh.

Kameraerne i S9 skal etablere en helt ny klasse for mobiltelefoner. Samsung kalder dem selv for ”Super Speed Dual Pixel.” De har lynhurtige billedsensorer på 12 megapixel og dobbelt størrelse for at fange så meget lys som muligt. Desuden kan de optage slow motion i hidtil uset kvalitet på en smartphone.

Den lille S9 har et enkelt kamera på ryggen, mens storebror plus får et dobbelt, hvor det ene objekt er ekstremt lysfølsomt – f/1,5.- det andet f/2,4, Også selfie kameraet på fronten skal være god til slow motion og video. Det er på ret beskedne 8 megapixel.

Samsung købte sidste år den amerikanske Hi-Fi specialist Harman, og dét kommer man til at mærke i de nye Galaxy S9 telefoner. De er nemlig forsynet med stereo højttalere fra det tyske Harman selskab AKG, der er specialist i professionel studielyd. Formentlig vil vi også se nye Samsung telefoner med Hi-Fi øretelefoner fra AKG.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ikke kun nye, men også gode