Din egen bolig som LEGO dukkehus

Danmark ved at nå sit online mål

Danmark er et af de lande i verden, som har den bedste bredbånds-dækning til sine borgere, til den offentlige sektor og til sit erhvervsliv. 90 pct. af alle boliger og 85 pct. af virksomhederne har i dag adgang til lynhurtigt internet.

Samlet set er 89 pct. af landet dækket ind med netforbindelser, der skal have en hastighed på mindst 100 Mbit download i sekunder og 30 Mbit upload for at kunne kaldes ”lynhurtige”. Det viser aktuelle tal fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Siden 2010 har Danmark haft et ambitiøst mål, om at alle husstande skal have lynhurtigt internet inden udgangen af 2020. Dengang for otte år siden virkede det som et halsbrækkende mål, men siden har private investorer, stor kommunal interesse og lokale entusiaster sat fut under visionen.

Regeringen har samtidig støttet målet ved at holde et stærkt fokus på bedre bredbånd. Dels med bredbåndspuljen, som nu har fungeret i to år. Dels med fradrag gennem BoligJob-ordningen, som i dag  er gjort permanent.

Resultatet er til at føle ude i landet: I 2014 havde 64 pct. af de danske boliger adgang til lynhurtigt internet. Sidste år var det tal steget til 90 pct. af alle landets boliger. I samme tidsrum er landets virksomheder gået fra, at kun halvdelen havde adgang til lynhurtigt internet for fire år siden til 85 pct. i 2016.

En del danskere nøjes stadig med internet hastigheder som disse.

Den seneste bredbånds-kortlægning afslører også, at der er store regionale forskelle på internet-hastigheden rundt om i landet. Det hurtigste internet har man i Sønderjylland og på Fyn, hvor 94 pct. har adgang til lynhurtigt internet. Langsomst går det i Region Sjælland, hvor 21 pct. må undvære moderne netforbindelser.

Den danske teleminister Lars Chr. Lilleholt understreger, at det er vigtigt, at man lokalt ser på, hvad der kans gøre for at fremme udrulningen af bredbånd. Flere kommuner har haft stor succes med at understøtte lokale ildsjæle. Det kan man lære af andre steder.

”Det er først og fremmest markedet, som skal sørge for god internet dækning. Telebranchen foretager investeringer for mere end seks milliarder kroner om året. Staten kommer aldrig til at kunne matche den slags investeringer,” siger Lars Chr. Lilleholt.

I øjeblikket har 99 pct. af de danske husstande adgang til langsomt internet på 2/0,5 Mbit. 98 har 10/1 forbindelser, 94 pct. 30/5 linier og 90 pct. 100/30. Omkring 59 pct. kan få superhurtige linier med downloads på over 500 Mbit i sekundet….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Din egen bolig som LEGO dukkehus