Skab lys i dit klædeskab

Tilliden falder til sociale medier

De seneste par års diskussioner om ”fake news” i de sociale medier og plantet propaganda på internet har taget hårdt på troværdigheden.

Der er ligesom den oldgamle floskel om, at ”journalister altid lyver” har fået nyt liv – og denne gang er blevet forsynet med neonlys, så alle kan se med.

Heldigvis ser udviklingen ud til at vende. Ifølge en ny analyse fra det internationale PR-bureau Edelman er tilliden til journalister vokset med fem pct. i det seneste år. Nu tror 6 af 10 mennesker på, hvad de professionelle skriverkarle m/k fortæller.

Traditionelle medier (inkl online aviser) har ellers været på retur i troværdighed i det meste af 2016 og 2017. For et halvt år siden lå medier og internet platforme – søgemaskiner og sociale medier som Google, Facebook, YouTube og Twitter – næsten side om side. Nu har de seriøse medier igen taget afstand.

Snebolden kom for alvor op at rulle i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg, hvor begge partier blev beskyldt for at udbrede organiserede løgne om hinanden. Bedre blev det ikke af, at russerne ser ud til meget dygtigt at have påvirket de amerikanske vælgeres synspunkter via sociale medier som Twitter og Facebook.

Edelmans ”2018 Trust Barometer” afslører, at 70 pct. af voksne verden over er bekymrede for, at ”fake news” eller bevidst løgnagtig information kan bruges som våben.

59 pct. siger samtidig, at det er blevet sværere at se, om en historie er skabt at et respekteret og seriøst nyhedsmedie eller f.eks. er smart indpakket reklame og propaganda.

Helt korrekt er det da også svært i dag at se grænserne mellem ”medier” og ”platforme”. 48 pct betragter således sociale medier som en online avis, og 25 pct. bruger søgemaskiner, som bladrede de i et dagblad eller et ugemagasin.

Facebooks og Twitters kamp mod ”fake news” og slagsmål med politikere har uden tvivl fået tilliden til sociale mediers indhold til at dykke. Til glæde for de ”gamle” medier….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skab lys i dit klædeskab