Slut med diabetikeres ”blodbad”

Facebook All Over

Når de fleste mennesker siger Facebook, tænker de som regel på Facebook det sociale medie. Det har jo stor betydning for millioner af danskere hver dag.

I virkeligheden er Facebook meget mere end det. Med Instagram, WhatsApp, Messenger og det klassiske Facebook selv sidder Mark Zuckerberg og co på fire af verdens 10 største sociale medier og besked apps. Faktisk på fire af fem pladser i Top-5.

Den eneste konkurrent, der kan blande sig i den globale topstrid, er kinesiske WeChat med lige knap en milliard brugere – næsten alle i Kina. Tencent, der står bag WeChat, ejer også det sociale Qzone medie længere nede på listen.

Så man kan roligt sige, at den sociale medie verden er Facebook med Tencent som lillebror. Alle andre er kun statister i det globale spil om medlemmer, brugere og informationer om dem, som kan sælges til marketing formål.

De seneste nye tal fra omkring nytår viser, at Facebook fortsat er en klar nummer ét. Facebook har over 2,072 milliarder månedlige brugere. 700 milllioner flere end WhatsApp, der i øvrigt også er Facebook.

Meget omtalte Snapchat er mindst 10 gange mindre end Facebook, der samtidig er seks gange så stor som ærkerivalen Twitter. Det kan godt være, at folk elsker at hade Facebook, men det vil tage laaang tid, inden nogen andre kommer i nærheden af ”fjæsets” udbredelse.

Mange iagttagere mente for et par år siden, at kineserne snart kunne banke på døren og true Facebook. Det er ikke sket endnu, selvom tre af de sociale medier i Top-10 stammer fra Kina – WeChat, Qzone og Weibo. Vkontakte er Ruslands svar på Facebook.

Facebook selv gør til gengæld en stor indsats på at vinde kunder i fremtidens markeder – udviklingslande i Afrika, Asien og Latinamerika. Det sker ved at udvikle nye former for mobile netværk og særligt slanke udgaver af Facebook og Messenger, der kan køre på svage smartphones og langsomme netværk….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slut med diabetikeres ”blodbad”