Lås op med din finger

Nu får gamerne en egen assistent

Apple Siri, Samsung Bixby, Google Assistant, Amazon Alexa, Microsoft Cortana. Alle skal åbenbart have en digital personlig assistent. Den næste hedder Sam og skal være særlig god til at hjælpe de mennesker, der elsker computerspil.

Sam er udviklet af softwarehuset Ubisoft, der er kendt for at lave spil – ikke hardware. Derfor gemmer Sam sig inden i den nye version af app’en Ubisoft Club.

Sam skal fungere lidt som en slags virtuel butler, der f.eks. kommer med gode råd til Ubisoft spillene, holder styr på spillerens point tavle eller vejleder, hvad spillerne ikke har prøvet i det spil, de har kastet sig over.

Sam er selvfølgelig opdateret hele tiden og ved derfor præcist, hvornår nye opdateringer eller helt nye spil, som Ubisoft udsender.

“Far Cry 5” er et nyt spil, som Ubisoft er på vej med til bl.a. pc’er. Spillet vil man kunne bede sin butler Sam med at hjælpe med.

Den kan sende videoer til brugerens pc, smartphone eller spillekonsol, fortælle historier og i det hele taget skræddersy sig til sin ejer. F.eks. kan butleren holde øje med klokken, så man hele tiden ved, hvor mange timer man f.eks. har spillet ”Assassin’s Creed” hver dag.

Ubisoft har nemlig udsendt Sam i en beta-version på det canadiske marked, og han passer til Android eller iPhone. Andre lande vil komme med senere i år.

Sam er ganske vist kun til spil fra Ubisoft, men giver en fin antydning af, hvordan man sagtens kan forestille sig anvendelsen af kunstig intelligens og personlige assistenter i mange andre former for software – f.eks. til at hjælpe rundt i komplicerede tekstbehandlinger, regneark, grafikprogrammer, økonomi-pakker osv.

Lidt sjovt er det også, at Sam er med til at indføre ligeberettigelse af kønnene. Næsten alle personlige assistenter er nemlig kvindelige – eller taler i hvert fald med feminin stemme. Sam har faktisk kun én ”bror” på markedet, Samsungs Bixby….

http://https://www.youtube.com/watch?v=IhyLRYo0HrA

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lås op med din finger