Nokia 9 omsider en realitet

Penge for likes i nyt socialt medie

Alle disse ”likes”, som man afleverer af lyst eller pligt i de sociale medier, burde være penge værd. Ikke kun for de websider og profiler, der har mange besøgende, men såmænd også for de besøgende selv.

Jeg er sikker på, at Mark Zuckerberg og folkene bag Twitter, Snapchat eller Linkedin har tænkt disse tanker, men indtil videre har ingen fundet et brugbar koncept, der kan forvandle likes til rede penge.

Fremover kan de alle sammen skæve over til det nye Selfllery sociale medie. Det giver brugerne et varierende antal points for, hver Like eller Love indikation de afleverer. Pointene samles op i brugerens personlige digitale tegnebog, hvor de kan omdannes til en ”krypto-valuta” a la Bitcoin og bruges til indkøb af varer i Selfllerys egen online shop eller hos partnere af konceptet.

Hvis man hellere vil bruge sine opsamlede points til velgørende formål, kan det også lade sig gøre via en direkte donation fra Selfllery med afsenderens navn angivet eller anonymt.

Hvis man uploader billeder som dette til Selfllery, kan man godt regne med mange likes – og derfor gode penge.

Selfllery tjener penge ved at sælge brugernes fotos og videoer som ”indhold”. Samtidig registrerer et system hver brugers aktivitet, og hvor mange likes hans eller hendes billeder eller kommentarer modtager.

En løbende rating af hver brugers profil afgør, hvor mange penge – undskyld points – vedkommendes likes er værd. Værdien kan stige i takt med aktiviteten, antallet af likes, kommentarer osv. Point kan også indsamles ved at deltage i konkurrenter og blive vurderet som en top-profil af andre Selfllery brugere.

Med andre ord – jo mere man bruger Selfllery aktivt – desto flere penge tjener man. Det minder lidt om en digital udgave af alle de bonus-systemer, som de danske supermarkeder tilbyder med samlemærker for gryder, pander osv.

I virkeligheden er Selfllery en lidt smart udgabe af de ”stock foto” databaser på nettet, hvor man kan lægge sine bedste billeder og så håbe på, at de bliver downloadet af andre. Her tager det typisk en måned eller to, før fotograferne får deres penge.

Selfllery indeholder lige nu et begrænset antal fotos, men der kommer nye til hverdag. Nogle er sjove selfie snapshors – andre er der brugt omtanke og fotofiltre på.

Selfllery garanterer, at man kan forvandle sine populære indlæg til kroner og øre lige med det samme. Eller i hvert fald fra efter maj næste år, hvor Selfllerys platform vil være helt færdig inklusive en markedsplads med ting og services, man kan købe for sin optjente point. Til den tid skal pointene også kunne forvandles til direkte penge via Ethereums ”blockchain” konkurrent til Bitcoins.

Folkene bag Selfllery hævder, at brugere ikke behøver at have erfaring med hverken foto eller krypto-valutaer for at få kommerciel succes med det nye sociale medier. Brugerne vil kunne se i en app, hvor points og penge kommer fra, og hvor de går til. Desuden kan man lægge forskellige niveauer af sikkerhed ind.

Interesserede kan allerede nu prøvekøre Selfllery – næsten et halvt år før den officielle premiere. Man kan enten registrere sig på Selfllerys hjemmeside og bruge en web-browser på f.eks. sin laptop, eller man kan downloade en gratis Selfllery app til Android fra Google Play. En iPhone app er på vej….

https://youtu.be/zkELi5JrJrA

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nokia 9 omsider en realitet