Apple indrømmer iPhone sløvhed

Hvad de søger, skal du få

Hvis man ikke selv kan finde ud af, hvad man skal give i julegave, kan man altid følge, hvad andre gør. Flertallet har jo ofte ret.ø

Søgemaskiner på internet er derfor et udmærket sted at kigge. For, hvad folk søger, er som regel også, hvad de er interesseret i – også at købe.

Ud fra den betragtning har Danmarks største pris-sammenlignings-side www.pricerunner.dk , der hver måned har 1,6 millioner søgende danskere på online besøg.

Ifølge Pricerunner bliver øretelefoner og hovedtelefoner årets helt store julegave, når vi taler om ”konkrete” produkter. De overgås kun af gavekort, der igen i år ligger nummer ét – med kontante penge som nummer to.

Der vil blive bygget vildt og inderligt med LEGO Boost i juledagene, hvis Pricerunners spådomme om årets julegaver 2017 holder.

Når vi taler elektronik, fortæller Pricerunners computere også, at fotoprintere til billeder direkte fra mobilen som f.eks. HP Sprocket bliver en udbredt julegave. Det samme gør aktivitet-måleren til børn – Garmin Vivofit Junior.

Hos børnene ser toplisten af gaver således ud:

  • LEGO Boost
  • Bobles – skum til små og mindre børn.
  • Nerf Elite digital target
  • Paw Patrol
  • LEGO Friends hospital
  • Hatchimals
  • Robot legetøj

De voksne skal også lege, og her har det klassiske brætspil fået et stort comeback i de senere år. Det bliver især disse brætspil, der kan sætte gang i underholdningen i juledagene:

  • Hint
  • Klask
  • Speak out

For de lidt større børn og yngre voksne står gaming udstyr højt på ønskesedlen. De populære tv-transmissioner af de store Counter Strike events, der har fået interessen for at have det rigtige gaming udstyr til at stige voldsomt. Her i december er der er især søgt efter

  • Gamer stol
  • Computermus til spil
  • Headset

Hvis man kigger på spillekonsollen Sony PlayStation 4, søger julegave-givende danskere særligt meget på spil som ”FIFA 18”, ”Call of Duty: WWII”, ”Star Wars: Battlefront 2” og ”Gran Turismo Sport.”

Gode gaming stole er lige så dyre som fine kontorstole.

Kvinderne kan se frem til mange spændende gaver. Det er de personlige gaver som smykker og parfume, der kommer til at fylde en del under juletræet.

Her vil det især være smykker fra Julie Sandlau og Pernille Corydon, der gemmer sig i pakkerne under juletræet.

De mere velduftende gaver indeholder blandt andet parfumerne

  • Clean Rain EdP
  • Zarkoperfume Pink Molescule

Tøj og sko er altid et stort julegavehit. Det er dog svært at svært at pege på noget bestemt mærke eller type.

Så er det nemmere med brugskunst, hvor Kay Bojesens berømte abe af træ ser ud til at blive et hit – igen. Også krus og kopper fra Royal Copenhagen og især de Mussel-malede mega krus figurerer ofte i søgningerne på www.pricerunner.dk . Efterfulgt af vaser fra Lyngby og Kähler.

I en lidt anden kategori og nok mest til mænd er den nye Weber Igrill – et trådløst grilltermometer, man kan styre via en app på din telefon. Saphe og Oono trafikalarmer er tillige i høj kurs.

Boghittet bliver enten Troels Kløvedals ”Alle mine morgener på jorden” eller portrætbogen om Kronprins Frederik ”Under Bjælken”.

Endelig hos unge piger er det især tørklæder fra LaLa Berlin, der hitter.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple indrømmer iPhone sløvhed