Se, hvad klokken slog i 70’erne

Ny finger finesse på mobilen

Den aktuelle modetrend i smartphones, hvor skærmen er blevet mere aflang i 18:9 format, og rammerne omkring displayet er blevet mere tyndere end før, har ikke kun følger rent visuelt.

Den mindre plads på fronten har tvunget fabrikanterne til at flytte fingeraftryks skanneren om på bagsiden. Medmindre man er Apple og lader ansigts-genkendelse som i den nye iPhone X afløse fingeraftrykket som døråbner til mobiltelefonen.

I januar vil vi se en helt tredje løsning. Da vil den første store smartphone producent præsentere en model, hvor fingeraftryks skanneren er integreret i selve (eller under) glasset over skærmen.

Amerikanske Synaptics har længe spredt rygter om, at man var på vej med verdens første ”under-the-screen” fingeraftryks-læser. Den er nu klar og vil blive præsenteret i forbindelse med den store CES udstilling i Las Vegas i begyndelsen af januar.

Synaptics vil ikke på forhånd, hvilken smartphone fabrikant man er gået i partnerskab med for at introducere den nye teknologi. Kun at vedkommende hører til verdens fem største.

Synaptics har også en kombination klar af ansigts-genkendelse og fingeratftryks-skanner. Den giver dobbelt sikkerhed, når man skal identificere sig via sin mobil – f.eks. ved bank transaktioner.

Det taler for, at det bliver en kinesisk fabrikant. Mest sandsynlig nok Vivo eller OPPO – de to kinesiske søsterselskaber, der begge sælger mobiltelefoner i stor stil i Asien. Man skal dog ikke udelukke, at der også kunne være tale om Huawei eller Xiaomi.

Integrerede fingeraftryks-læsere giver en design-mæssig fordel. Til gengæld skal de have en svaghed ved at være langsommere reagerende end de traditionelle skannere.

Synaptics hævder dog, at firmaets nye Clear ID sensor er dobbelt så hurtig som Apples nye Face ID på iPhone X og andre 3D ansigts-genkendelser, der er blevet annonceret, men endnu ikke præsenteret. Desuden skal Clear ID være mere fleksibel, fordi man ikke skal have telefonen placeret foran ansigtet for at åbne den.

Vi får se – eller rettere mærke – i januar, hvordan den nye fingeraftryks-skannere fungerer. Spørgsmålet bliver desuden uden, om den ikke kommer for sent i den hastige bølge af nye teknologiske trends.

Efter al sandsynlighed vil Apple nemlig introducere sin Face ID til de fleste af sine nye iPhone modeller i 2018. Med andre ord breder ansigts-genkendelse sig til telefoner i flere prisklasser.

Samsung vil uden tvivl lancere en direkte Face ID konkurrent i sin kommende Galaxy S9 telefon, som man kan købe fra marts. Derefter vil adskillige andre smartphone fabrikanter følge efter og gøre fingeraftryks skannere overflødige i fremtidens mobiler….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se, hvad klokken slog i 70’erne