Krydderier og blomster pr. automatik

Danmarks bredbånd på 47. pladsen

Lad mig konstatere det straks fra begyndelsen. Danmark optræder ikke på denne nye store sammenlignende infografik fra den britiske bredbånds-vagthund Cable.co.uk .

Men med vanlig god service fra Leifshows.dk har jeg da fisket de danske bredbåndspriser frem fra den omfattende analyse, der omfatter 196 lande og 3.351 bredbånds-selskaber verden over.

I Danmark koster en bredbånds-forbindelse i gennemsnit 35,93 USD svarende til 230 kroner om måneden. Det placerer Danmark på en global 47. plads. Med andre ord er der 46 lande i verden, hvor det er billigere at købe bredbånd. Den danske pris er udregnet ud fra 17 forskellige pakker fra bredbånds-udbydere.

Cable.co.uk´s undersøgelse afslører, at det generelt er meget billigt at købe bredbånd i Østeuropa. Seks af verdens 10 laveste priser finder vi i lande, der tidligere var del af Sovjetunionen – inklusive Rusland.

Iranerne får bredbånd billigst i verden. Det koster kun 5,37 USD eller ca. 34,50 kroner om måneden. Det er seks-syv gange lavere end i Danmark – eller for den sags skyld i Tyskland, hvor prisen er 34,07 USD om måneden i snit eller i Sverige med 56,97 USD. Det giver svenskerne en beskeden plads som nummer 97 i verden.

Måske er det lidt uventet, at USA er meget dyr med hensyn til bredbånd. Amerikanerne betaler næsten dobbelt så meget (66,17 USD) som danskerne for et månedligt abonnement. Englænderne skal af med lige over 40 dollars.

De suverænt dyreste bredbånds-markeder ligger i Afrika. 30 af verdens 31 værste bredbånds priser finder man syd for Sahara. Med Burkina Faso som bundproppen.

I det lille land i Vestafrika må man regne med at se en regning på 6.170 kroner (961,22 USD) dumpende ind ad brevsprækken hver måned.

Burkina Faso er kronisk fattigt, og kun tre procent af landets befolkning har adgang til internet. Hvis man overhovedet kan få fat i en bredbånds-forbindelse, er det i Burkina Faso større byer – og selv her er linierne langsomme og ustabile….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Krydderier og blomster pr. automatik