Hovedtelefoner bliver julens tech hit

Bedre advarsler om online kriminalitet

Det er ikke kun Facebook, der fremover vil være mere åben over for sine brugere, når de har været misbrugt på internet.

Også den populære web-browser Firefox vil advare, hvis den side, man surfer ind på, har været hacket eller oplevet en anden form for data-indbrud.

Firefox arbejder sammen med specialisterne fra ”Have I Been Pwned” organisationen, der kan tjekke ens email og fortælle, om ens informationer har været stjålet af hackere.

Firefox samarbejder med “Have I been Pwned” organisationen om at alarmere om hacker-ramte hjemmesider.

Firefox vil indbygge den nye alarm i fremtidige udgaver af sin Quantum browser. En første beta-udgave kan downloades fra Github, men kræver kompilering, før den kan føjes til Firefox.

Desuden fungerer den kun med Firefox Developer Edition. Browseren til alle os andre almindelige internet mennesker kommer først lidt senere.

I praksis vil Firefox Quantum vise en advarsel på skærmen med teksten ”You visited hacked site xxxx.xx”, efter at browseren har tjekket op med databaserne på Have I Been Pwned.

Her har man registreret hundreder af millioner brugernavne og passwords, der er blevet stjålet – og som nu ligger til salg på de mere skjulte dele af internet. Efter sigende skulle der være tale om godt 300 millioner kodeord, som man nok skal holde sig fra at bruge på sin egen computer eller smartphone.

Firefox indbygger en alarm i fremtidige udgaver af sin browser. Den markerer, hvis den webside, man besøger, har været ramt af hacking eller anden form for it-kriminalitet.

Den nye Firefox Quantum vil ikke stoppe brugerne fra at besøge den pågældende website. Kun alarmere om, at dens sikkerheds-procedurer er alt andet end optimale.

For Firefox er formålet også at åbne øjnene hos de mange ejere af hjemmesider, der ikke holder et vågent øje med, om deres systemer er sikre nok – eller måske allerede har været genstand for hacking, fishing og andre former for online kriminalitet.

Firefox’ initiativ kommer lige i hælene på, at Facebook har meddelt, at man vil advare sine brugere om, hvis de (uden at vide det) skulle have ”liked” en russisk ”fake” reklame på det populære sociale medie.

Det vil ske gennem en kommende ny portal, hvor både Facebook og Instagram brugere kan tjekke, om de er blevet lokket af de meget omtalte russiske online reklamer – og om man måske har markeret ”synes om” på de pågældende meddelelser og nyheder. De stammer fra perioden januar 2015 til august 2016.

Facebook indretter en portal, hvor brugere kan se, om de har “liked” en eller flere af de mange falske historier, som russiske propaganda specialister har spredt på det populære sociale medie.

På det seneste er det blevet afsløret, at Rusland systematisk har købt reklame-plads op i hos bl.a. Google, YouTube og Facebook, som har været anvendt til spredning af falske historier – især forud for præsident valgkampen i USA for et år siden.

Ifølge Facebook kan de falske politiske budskaber have nået 126 millioner brugere af det sociale medie. Facebook har derfor valgt at være meget åben omkring misbruget:

”Det er vigtigt, at folk forstår, hvordan udenlandske kilder forsøgte sprede splid og mistillid ved at bruge Facebook for og efter præsident valget i 2016. Vi vil dele informationer om alle disse misbrug med både vores brugere, politi og de politiske myndigheder, der efterforsker dem,” skriver Facebook i et statement.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hovedtelefoner bliver julens tech hit