Twitter angriber Facebook på nyheder

Hvad Louis Vuitton alt må opleve

Der er åbenbart ingen grænser for, hvad luksusvare fabrikanterne vil tilbyde deres kunder – bare de har penge nok og er villige til at bruge dem på ting, som deres millionær-nabo ikke har.

For nylig kunne man således beundre en Louis Vuitton inspireret kiste, så man kan blive begravet i samme stil og samme mønster som ens håndtaske. Det var næppe LV selv, der stod for nyheden, men en smart kistebygger i New York.

Det krævede materiale fra 24 Louis Vuitton tasker at skabe dette eksklusive toilet. Selve kummen er belagt med guld.

Inden man kommer så langt som at blive begravet, kan man nu sikre sig en ægte Louis Vuitton atmosfære på sit badeværelse eller gæstetoilet.

Den amerikanske online-modebutik Tradesy sælger nemlig den ultimative toilet-kumme, beklædt med ægte læder fra den berømte franske taske-fabrikant. Så kan man da tale om, at man sidder på potte i stil.

I New York har en familie bestilt denne Louis Vuitton inspirerede kiste. Så kan man da komme i jorden med stil. Mon afdøde så også bærer sit Rolex ur på til evighed.

Det kostbare toilet er skabt af kunstnerne Illma Gore, der måtte skære 24 LV-tasker i stykker – hver til en værdi af 2.000 USD – for at få materiale nok til at dække et helt toilet med låg og das ganze molevitten.

Louis Vuitton ”tronen” til badeværelset koster den nette sum af 100.000 USD hos Tradesy – ca. 644.000 kroner. Men den kan selvfølgelig være en del af den næste ombygning af ens bolig eller en oplagt julegave idé til manden/kvinden, der har alt – inklusive skabet fyldt med tasker, kufferter og tegnebøger fra LV.

Denne dragkiste er original Louis Vuitton. Den kostede oprindeligt 68.500 USD, men tilbydes i dag for 150.000 USD via amerikanske Stadium Goods. Dragkisten er fremstillet af afrikansk træ fra Gabon med håndtag beklædt med kalvelæder, beslag i guld-poleret messing.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Twitter angriber Facebook på nyheder