Turbo trendy mokka brygger

Twitter åbner nu for laaange tweets

Tilbage i september var det en stor nyhed, da Twitter meddelte, at en lille begrænset flok af amerikanere fik lov til at skrive dobbelt så lange tweets som normalt.

Twitters kendemærke har ellers i alle årene været de sms-korte meddelelser, hvor skribenter har måttet holde deres budskaber på maksimalt 140 karakterer.

Det har skabt et helt nyt sprog fyldt med masser af forkortelser, men de korte tweets har gjort Twitter til noget enestående i en verden af sociale medier, der domineres af Facebook.

Twitters eksperiment har åbenbart været en så stor succes, at de lange meddelelser med op til 280 karakterer i hver nu åbnes for alle tweeters verden over. Også til danske Twitter brugere i de kommende dage og uger.

Målet er naturligvis, at det skal være nemmere at skrive Twitter meddelelser. Også for ”almindelige” mennesker, der ikke er vant til ”tweeter folkets” indforståede og meget korte vendinger.

Det er selvfølgelig en god nyhed for de fleste, men lige så interessant er det at følge de erfaringer, som Twitter har gjort i prøvekørsels perioden i de seneste par måneder.

Ganske forventeligt var brugerne ellevilde de første dage og skrev den ene alenlange tweet efter den anden. Nogle var endda så kreative, at de kun skrev nogle få karakterer på hver linie for at gøre deres tweets så lange som mulige.

Efter den første nyheds-feber faldt den gennemsnitlige størrelse af tweets dog igen. I dag er kun 5 pct. af meddelelserne længere end 140 tegn og 2 pct. over 190 karakterer.

 

Mange af de længste tweets er faktisk ikke fyldt af ord, men indeholder billeder eller en rundspørge (”poll), der får en meddelelse til at blive større end 190 tegn.

Twitter regner med at opleve samme effekt, når adgangen til over 280 karakterer bliver frigivet for alle brugere verden over i den næste dage.

Med andre ord er Twitter egentlig ikke bange for, at firmaet servere bliver overbelastet på grund af den ekstra plads, som flere ord og tal beslaglægger. Så kan man blot undre sig over, at Twitter ikke har gennemført ændringen noget før.

Måske en tankegang, der har kigget for meget bagud i stedet for at følge udviklingen i andre sociale medier, hvor meddelelser og opslag bliver mere og mere multimedia.

Anyway – den historiske udvidelse kommer nu.

Historisk set ramte knap 10 pct. af alle tweets skrevet på engelsk den velkendte 140 tegns grænse. Det lyder ikke af mange, men kan formentlig forklares med, at mange mennesker lærte sig forkortelsernes kunst – og brugte mere tid på at redigere deres tweets end på at skrive dem.

Det er slut nu, selvom en del online skribenter – og ikke-Twitter-fans – nok vil synes, at selv 280 tegn er beskeden plads at brede sig på.

Omvendt har Twitter oplevet et større engagement hos den enkelte bruger, efter at de havde adgang til længere meddelelser. Og her er formentlig den væsentligste årsag til, at Twitter nu frigiver dobbelt så store tweets.

Engagement og aktivitet er nemlig nøglen til, at sociale medier er en succes. Ikke mindst ud fra et kommercielt synspunkt.

Twitters erfaringer fra prøvekørslerne i september og oktober viser nemlig, at længere tweet får flere Likes, flere re-tweets, flere @mentions, flere følgere – og folk bruger længere tid inde på Twitter ad gangen….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Turbo trendy mokka brygger