Skøjtebanen bygges på en time

Messenger på jeres egen webside

Med så stor en del af den danske befolkning på Facebook er det kun logisk, at flere og flere virksomheder får deres egen Page og profil på det populære sociale medie.

Der er stor forskel på, hvor aktivt virksomheder og brands bruger Facebook. De fleste lancerer nye produkter og tilbud, mens andre udnytter det sociale medie til kundeservice, dialog, konkurrencer osv.

Indtil nu har Facebook dog haft et svagt punkt, når Page ejere gerne ville kommunikere tættere med folk online – f.eks. ved at chatte via Facebook Messenger app’en.

Inden længe kan man integrere Facebook Messenger med sin egen hjemmeside.

En ny plug-in, som virksomheder og organisationer kan installere på deres hjemmeside, gør livet meget lettere fremover for de snakkesalige.

Via den nye Facebook Customer Chat Plug-in kan man integrere Messenger på sin website. Chatten foregår direkte herfra, og man skal ikke længere åbne Facebook for at få online samtalen i gang.

Chatten fungerer på tværs af forskellige platforme og websider, ligesom man naturligvis kan fortsætte direkte på Facebook. Den nye plug-in gør det imidlertid muligt, at man kan f.eks kan indlede dialogen på sin laptop og Facebook på webben, fortsætte den på ens smartphone, flytte den videre til firmaets hjemmeside, hvor informationerne ligger – osv. osv. På kryds og tværs af enhederne – bare de har Messenger og/eller Facebook installeret.

Betaling via Messenger er på vej ind i Europa. Lige nu åbner Facebook for funktionen i Frankrig og England.

Naturligvis kan den nye plug-in arbejde med alle Messengers features. Det vil f.eks. også sige video, foto-deling og inden længe også betaling direkte via Facebook. Messenger Payments er netop åbnet i England og Frankrig, efter at de blev introduceret i USA for snart to år siden.

Den spændende nye Messenger plug-in kører i øjeblikket som beta hos et mindre antal Facebok brugere. Interesserede, der ikke kan eller vil vente, indtil funktionen bliver åben for alle, kan registrere sig på en venteliste hos Facebook her….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skøjtebanen bygges på en time