Gadget til cykelglade millionærer

Korruption et stort problem i USA

Amerikanerne er ved at varme op til at fejre Halloween i slutningen af oktober.

Det er dog hverken hekse eller trolde eller udsigten til at skulle forære kilovis af søde sager til udklædte børn, der holder den almindelige USA-borger vågen om natten.

Det er heller ikke Donald Trumps svingende humør, og hvad han kan finde på at sende ud via sin næste tweet fra mobiltelefonen. Det er korruption i stats-administrationen.

Det viser en ny undersøgelse, som Chapman University i Californien har foretaget blandt 1.207 voksne amerikanere. De er blevet interviewet om deres frygt og nervøsitet for ting inden for 80 forskellige kategorier.

Hele 74,5 pct. svarede, at de var enten bange eller meget bange for korruption blandt toppolitikere og personer i den offentlige administration – især i de centrale, statslige myndigheder.

Ifølge analytikerne fra Chapman University har usikkerheden omkring Trump regeringens gøren og laden stor indflydelse på den netop offentliggjorte 2017 rangliste over amerikanernes frygt.

55,3 pct. er således bange for, hvad der sker med det amerikanske sundheds-system. Måske bedre kendt som Obamacare eller Trumpcare på vores breddegrader.

Også præsidentens beslutning om at trække sig tilbage fra klima-aftalerne i Paris vækker stor bekymring hos den almindelige voksne borger i USA. 48 pct. er bange for den globale opvarmning og klima ændringer – 44,9 pct. luft forurening.

Næsten halvdelen af amerikanerne frygter udsigten til en ny verdenskrig (48,4 pct), mens 47,5 pct. er nervøse for, hvad Nordkorea kan finde på med landets raketter og atomvåben….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gadget til cykelglade millionærer