007 har ikke levet forgæves

Apple halverer produktionen af iPhone 8 – allerede

Forleden kunne jeg her på bloggen fortælle, at Apples iPhone 7 var den mest solgte smartphone model i verden i første halvår af 2017.

Nu har jeg så et lille interessant tillæg til den historie:

Det ser nemlig ud til, at folk fortsat er vilde med iPhone 7, selvom Apple i mellemtiden har præsenteret afløserne – iPhone 8 og 8+.

Ifølge en analyse fra KeyBanc Capital Markets sælger Apple nemlig fortsat flere iPhone 7’ere end af de nye 8’ere på det amerikanske marked – og det er der nok flere gode forklaringer på:

En af dem er, at Apple har sat priserne på iPhone 7 ned samtidig med lanceringen af den nye model 8. Det er en tradition, som Apple gennemfører hvert år i forbindelse med modelskifter.

iPhone 8 og 8+ har bl.a. som første Apple telefoner fået trådløs opladning. Men er det nok til at forsvare den store prisforskel ned til iPhone 7?

En anden er, at iPhone 7 og 8 ligner hinanden meget. Hoppet i kvalitet og hardware er slet ikke så stort, som det var mellem iPhone 6 og 7. Derfor nøjes mange iPhone 6 brugere i dag med at opgradere til 7’eren. Den koster trods alt mellem 1.100 og 1.300 kroner mindre end de helt nye iPhone 8 og 8+.

Den tredje årsag kan være, at en del Apple-fans simpelthen ikke vil vente, indtil den nye iPhone X supertelefon kommer på markedet – eller de synes, at 10.000 kroner er for dyrt.

(Opdatering 19/10) I dag er det så kommet frem via finans avisen Economic Daily, at Apple har taget konsekvensen og skåret produktionen af iPhone 8 ned med det halve i november og december.

Hvad der er korrekt, ved jeg ikke. Apple har nemlig også været ude med en meddelelse om, at iPhone 8 sælger bedre end ventet. Spørgsmålet er, så om “ventet” er et stort eller et lille antal.

iPhones kommende X model er kostbar og meget avanceret med bl.a. en futuristisk ansigts genkendelse. iPhone X er også vandtæt.

Men tilbage til iPhone X. Der vil altid være et pænt antal mennesker, som partout vil have de nyeste og de stærkeste smartphones. Den procentdel er specielt stor i Danmark, hvor vi køber langt flere topmobiler end i de fleste andre lande.

På den anden side kan man også føle en vis mæthed i markedet. Flere forbrugere end før er holdt op med at købe en ny smartphone, som var det en moderigtig jakke. De kan nu godt hoppe over et modelskifte og lade deres mobil holde i halvandet eller to år, før den skal udskifte.

Alligevel vil det blive spændende at se, hvor mange der reelt set vil købe den nye iPhone X, når den (forhåbentligt) dukker op i butikkerne til december.

Når jeg skriver forhåbentligt, skyldes det, at Apple tilsyneladende har problemer med at få sine produktions-linier i Kina helt op i omdrejninger. Teknikken i den avancerede telefon driller gang på gang.

Ifølge amerikanske branchemedier skulle Apple kun havde fået leveret 46.500 styk iPhone X indtil videre, hvilket slet ikke kan opfylde efterspørgsel og forudbestillinger worldwide. Flere analytikere regner således med, at Apple vil kunne sælge mindst 10 millioner eksemplarer på de første tre måneder, iPhone X er til salg….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

007 har ikke levet forgæves