Her er et anti iPhone X Face ID middel

Ergonomi bliver til for meget lysshow

Tastaturet, som vi kender det i dag fra utallige computere, er meget ældre end pc’en selv. Det blev opfundet som en del af den mekaniske skrivemaskine for omkring 150 år siden.

Siden da er ikke meget ændret på ”qwerty” tastaturet, der har fået navn efter de fem første bogstaver oppe til venstre i øverste række af bogstaver. OK – tastaturet er blevet elektrisk, men ser grundlæggende ud, som det altid har gjort.

I 1994 forsøgte Microsoft at bryde traditionen med sit Natural Keyboard, hvor tasterne blev delt op i to, og de to halvdele placeret skråt i forhold til hinanden. Ideen var god, men det store publikum gad ikke købe Microsofts ”naturlige” tastaturet.

Det var nok også for stort og klodset, og små eller korte fingre havde svært ved at ramme alle taster uden at skulle strække hele hånden. En detalje, der smadrede den ergonomiske tanke bag ”hakke-brædtet.”

Nu dukker der så et nyt tastatur op fra Canada, der har samme grundlæggende layout idé som Microsoft Natural, men som er meget mindre, mere kompakt og derfor nemmere at bruge. Både for folk med lange pianist fingre og for dem, der er udstyret med lidt mindre forpoter.

Til gengæld kan man diskutere, om det nye X-Bow Mechanical Ergonomic Keyboard vil passe ind på et pænt kontor med diskrete ansatte og nydelige møbler.

X-Bow nyheden ligner nemlig et tastatur fra en gamer-pc. Det har baggrunds-belyste taster og sågar et programmerbare lysshow. Man kan fra en app styre lysstyrke, farve, løbelysets hastighed og retning.

Det kan sikkert være ganske skægt i 10 minutter, men var meningen ikke at få et nyt tastatur, så man kunne skrive hurtigere og i længere tid, uden at hænder, håndled og underarm bliver trætte?

Med X-Bow i sit nuværende design bruger man for meget tid på at kigge på tastaturets farvespil. Og hvad værre er – det nye tastatur får ikke den udbredelse, det har fortjent.

X-Bow nyheden har ellers rigtige mekaniske taster, så man kan føle, når man rammer. Tak for det. Desuden har det placeret ofte brugte taster som Enter, Back, Control (CTRL) og Shift i en trekant i midten. De fleste løfter hånden for at aktivere de taster på et klassisk tastatur. Hos X-Bow har man dem liggende lige til tommelfingrene.

Tastaturet vil kræve lidt tilvænning, men ok med det. X-Bow har anbragt en slags ”trænings hjul” i keyboardet, som vil gøre det lettere at arbejde problemfrit med de unikt og ergonomisk anbragte taster.

X-Bows har lagt sit tastatur på Kickstarter for at få en produktion finansieret. Det tog kun tre dage at rejse over 64.000 USD, så der må være mange derude, som savner et godt tastatur.

Hvis man forudbestiller nu, koster tastaturet 144 canadiske dollars (CAD) – det er ca. 770 kroner. Levering vil ske i december. Måske en god julegave til sig selv eller sine meget skrivende ansatte….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er et anti iPhone X Face ID middel