Robot tjekker om I har sure tæer

En sofa med trådløs opladning

Mange mennesker, der lever i tætbebyggede områder i f.eks. storbyer, opdager hurtigt, at de kan gå rundt i timevis eller flere dage uden at kommunikere – inter-agere – med menneskene omkring dem.

Måske der kan komme et lille smil eller et hurtigt hej, men ellers hører folk ikke andet, end hvad der kommer ud af deres øretelefoner – og hele deres verden foregår på smartphone skærmen. Bare kig i en bybus eller et s-tog nu om dage.

Det nye Recharged møbel kan bruges både som bænk udendørs eller som polstret sofa indendørs i f.eks. offentligt tilgængelige bygninger, skoler og universiteter.

Virksomheder kunne tilsvarende bruge den smarte Recharged sofa i deres receptioner, kantine områder eller store åbne kontorer.

Recharged sofa er her vist med stof fra danske Kvadrat. I centrum er en bordplade, hvor tre smartphones kan oplades trådløst på samme tid. Mens mobilerne får ny energi, er det meningen, at deres ejere skal snakke med hinanden på god gammeldags manér med fysisk og social kontakt.

Recharged vil nemlig hurtigt blive et socialt samlings sted. Om end ikke for andre – så for alle med en smartphone, der lige skal oplades.

Recharged findes i mange forskellige møbel varianter, men den mest opsigtsvækkende er nok den cirkelrunde sofa med et bord i midten.

Bordet fungerer som en trådløs induktiv oplader for f.eks. mobiltelefoner og smartwatches. Desuden kan bordet naturligvis bruges til at sætte kaffekoppen eller glasset på.

Langt fra alle moderne smartphones er ”født” med trådløs opladning, men flere og flere er det. Senest Apples nye iPhone X og 8 telefoner. De kan måske skabe et gennembrud for en trådløs standard – Qi hedder den – som alle vil og kan bruge.

Apples nye iPhone modeller er for første gang “født” med trådløs opladning. De kan let blive trendsættende for andre fabrikanter og markedet som helhed.

Paneler til Qi’s trådløse opladning sidder f.eks. også i forskellige IKEA møbler, ligesom store globale  kæder som Starbucks eller McDonald’s har anbragt såkaldte ChargeSpots i borde på mange af deres restauranter.

Intentionen med Recharged sofaen er naturligvis, at mennesker skal begynde at snakke mere med hinanden face-to-face end via chat og sms på mobiltelefonen. Det er – må man sige – et godt og ædelt mål at have.

Recharged er udviklet af den hollandske designer Basten Leijh for den britiske møbel producent Royal Ahrend. Sofaen er fremstillet af et nyt materiale ved navn Hi-Macs, der skal være specielt velegnet til at bygge møbler og mindre bygninger med. Hi-Macs kan tåle al slags vejr og er nem at rengøre….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Robot tjekker om I har sure tæer