Folk elsker at kopiere fantasy tv

Allergikernes smarte nye hjælper

Rigtigt mange mennesker lider af en form for mad-allergi. Måske mine læsere selv, eller de har et barn, en kæreste, en ven, en kollega eller et familie medlem, der er allergiske over for bestemte madvarer.

De vil alle gå rundt med en frygt for, at de måltider, de får serveret på en restaurant, hos en bekendt eller på en café indeholder de farlige allergener. Deres egne hjemmelavede måltider har de jo nok tjekket selv for indhold.

Denne evige frygt kan være meget besværlig at leve med. For hvordan kan man være sikker på, at f.eks. restauranters løfter om indholdet i deres mad holder 100 pct. Fødevarer, der ligger ved siden af hinanden i et køkken, kan nemlig også smitte hinanden med allergi fremkaldende stoffer.

Forskere fra medicin uddannelsen på det berømte Harvard University i USA har nu udviklet en lille gadget, der kan være til stor hjælp for fødevare-allergikere. iEAT er ikke større end, at man kan have dimsen med i sit nøglebundt.

Den nuværende prototype af iEAT kan detektere gluten, peanuts, æggehvider, hasselnød og mælk. Målet for næste generation er også skaldyr og farlige kemikalier som pesticider og industri gifte.

Første udgave af iEAT kan bl.a. hjælpe børn og voksne, der er allergiske over for mælk, nødder, gluten og æg.

Ved praktiske afprøvninger på Harvard har iEAT kunnet fange allergener, der var skjult selv i færdige måltider og drikkevarer fra en restaurant – f.eks. gluten i salater og æg-proteiner i øl.

I øjeblikket består iEAT af tre dele. En éngangs-sensor, som man stiller i maden. En ”base”, som sensoren puttes i til analyse – det er den, der sidder i nøglebundtet på billedet. Og en smartphone app, der arbejder sammen med en database på internet.

Målingen tager mellem fem og ti minutter, men forskerholdet omkring professor Lee Hakho fra Harvard håber at kunne accelerere og automatisere processen i kommende udgaver af iEAT. Professoren vil bl.a. gerne samle sensor og base i én kompakt enhed.

Forskerne forhandler med forskellige virksomheder, der er interesseret i at producere iEAT som et kommercielt produkt. Men ingen tør (desværre) spå om, hvornår allergikere kan købe iEAT i handelen – f.eks. via apoteker.

iEAT er i øvrigt ikke kun et navn, der er valgt, fordi det minder om Apples iPhone eller iPad, eller fordi det indeholder ordet ”eat” for mad. iEAT er også forkortelsen for ”Integrated Exogenous Antigen Testing.”

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Folk elsker at kopiere fantasy tv