De unge og mobilen

Når tv bliver et kunstværk

Det er ikke kun Bang & Olufsen og LG, der har spændende nye og meget spektakulære tv-apparater på verdens største messe for underholdnings-elektronik, IFA 2017 i Berlin.

B&O’s ærkerival i luksus-tv vil også være med. Tyske Loewe løftede således sløret for næste generation, superslanke tv, der skal hedde Bild X.

Loewe mener, at OLED teknologien (Organic Light Emitting Diodes) vil være lige så revolutionær for tv-mediet som de første flade LCD-skærme, der afløste mange års tykke tv med billedrør.

Hos OLED drejer det sig ikke nødvendigvis om, hvad fremtidens tv kan vise på skærmen. Måske mere om, hvordan tv kan integreres meget mere med dagligstuens øvrige møblement.

Loewes nye Bild X koncept er nu ikke ligefrem diskret. Det nye tv har en stor og superflad skærm, der er placeret i en tynd ramme i gyldent metal. Det er en smagssag, om man kan lide det design, Men flot ser det ud.

OLED displayet er fremstillet af fleksibelt plastik og kan derfor tages ud og ind ad rammen på få sekunder. Det er nærmest en slags folie, som i princippet kan bøjes helt efter, hvad forholdene kræver. I en ramme, på et stativ på gulvet eller direkte på en væg, en mur eller for den sags skyld på en overflade af sten.

Den største udfordring for Loewes designere er i øjeblikket, hvordan den nødvendige elektronik og de uundgåelige kabler kan gemmes væk, så de ikke forstyrrer helheds-indtrykket. Desuden ser det ud, som om Loewe vil satse på eksterne højttalere fremfor som B&O at anbringe et bredt bånd af højttalere på tværs af skærmen.

Loewe har vist sit Bild X koncept som en 65 tommers prototype. Hvornår den mon kommer til salg, blev ikke oplyst….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De unge og mobilen