Her elsker de kaffe på farten

Vil batterier snart styre verden?

Siden smartphonens fremkomst for 10 år siden, virker det, som om vores liv bestemmes mere og mere af batterier. Eller rettere, hvor længe de holder.

Inden de avancerede mobiltelefoner var der ikke mange, som tænkte i batterier. De fandtes i forskellige størrelser, men meget få anede, hvad de indeholdt af kemi og teknologi.

Det har ændret sig meget siden da. I dag ved alle, at mobiler, laptops, tablets, kameraer, Power Banks og elbiler drives af Lithium-Ion batterier – også kendt som Li-ion.

De har dog også deres bagside. De kan blive over-ophedede eller i værste fald springe i luften. Tænk bare på Samsung for et år siden, da man måtte trække millioner af Galaxy Note 7 telefoner tilbage, fordi deres batterier brød i brand.

Li-Ion batterier omgås vi til dagligt, når vi skal lade vores smartphones op.

Lige nu er der ikke rigtigt nogen alternativer til Li-ion, og man bør behandle disse batterier med omhu. Vær også opmærksom på, at flyselskaber kan have særlige regler for Li-ion batterier. F.eks. er det ofte forbudt at tage mere end ét eller højst to ekstra batterier med til sin smartphone på rejse.

Men er der så ikke en afløser på vej til den åbenbart halv-farlige Li-Ion teknologi?

Denne nye video fra YouTube kanalen Minutephysics fortæller på glimrende vis, hvordan batterier fungerer – og hvornår grænserne for Li-Ion teknologien er nået.

Videnskabsfolkene bag videoen vurderer f.eks, at Li-Ion batterier kan gøres halvt så store med samme kapacitet som i dag. Bagefter kommer Li-O2 batterier, der kan blive fire gange mindre end nu….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her elsker de kaffe på farten