Facebook lancerer Watch TV

Danmark er 4. hurtigst i verden

Selvom mange sikkert vil synes, at deres internet forbindelser ikke er hurtige nok – især ikke, når der skal downloades hele biograf film – ligger Danmark med helt i toppen på verdensplan.

Herhjemme tager det således i gennemsnit 30 minutter at hente en film i HD kvalitet ned fra nettet. Sådan en film fylder typisk 7,5 GB.

Det betyder i praksis, at vi danskere har download hastigheder på over 30 Mbps. Det giver os en global 4. plads., mens USA ligger helt nede på position 21. Med en gennemsnitlig download hastighed på 20 Mbps skal amerikanerne vente i over 51 minutter, før de har deres film hentet ned på deres skærm.

Tallene stammer fra det britiske teleselskab Cable Co, der har sammenlignet bredbånds hastigheder i 159 lande verden over.

Singapore holder den suveræn førsteplads. Her tager det kun 18 minutter for at downloade den film, som danskerne skal vente i 30 minutter. I Singapore er den gennemsnitlige download hastighed på imponerende 55 Mbps. Det er der også nogle danskere, som har, men laaaangt fra alle.

Sverige indtager den globale andenplads, mens Norge ligger efter Danmark på en syvendeplads. Oppe i fjeldet skal de vente i nærmest uendelige 35 minutter på at downloade en biograffilm i HD kvalitet.

Cable Co’s rapport viser desværre ikke, hvor lang tid det vil tage at hente en film i bedre gengive-kvalitet – f.eks. i Full HD eller 4K. Da skal man nok væbne sig med mere tålmodighed foran skærmen….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook lancerer Watch TV