Kun USA er større end Google

Her er Motorolas nye flagskib

De amerikanske Motorola mobiltelefoner er i dag en del af kinesiske Lenovo, men fortsætter under eget navn ved siden af Lenovos egne smartphones.

Vi får desværre kun en lille del af Motorolas mange nye modeller at se på de danske breddegrader. Forhåbentligt bliver den helt nye Moto Z2 Force en af dem.

Motorolas nye flagskib kunne nemlig se ud til at være et interessant alternativ til topmodellerne fra Samsung, LG, Sony eller OnePlus.

Moto Z2 Force er udstyret med en Snapdragon 835 processor og en 5,5 tommers skærm med Quad HD opløsning på 2.560 x 1.440 punkter (535 dpi).

Ifølge Motorola – undskyld Lenovo – skal displayet hverken kunne revne eller splintre takket være en særlig Moto ShatterShield teknologi. Telefonens cover er poleret og forstærket med aluminium, ligesom den er sprayet med en vand-afvisende lak.

Det er jo gode nyheder for de mennesker, der har det med at opføre sig klodset med deres smartphone.

Moto Z2 Force følger modetrenden og har et dobbelt kamera med to 12 megapixel objektiver på ryggen. Selfie skyderen på fronten er mere ordinær. Den tilbyder kun 5 megapixel.

Batteriet synes lidt småt med sine 2.730 mAh. Det tyder på, at den nye Motorola skal lades op temmelig tit – især hvis man bruger den til spil eller video.

Man kan vælge mellem to versioner, hvor den ene har 4 GB RAM og 65 GB lager. Skal der mere drøn på, fås Moto Z2 Force med 6 GB RAM og 128 GB lager.

Jeg kender endnu ikke en eventuel dansk pris, men i USA skal den nye Moto fås til priser fra 720USD. Det er er en smule billigere end en iPhone 7 Plus fra Apple….

https://www.youtube.com/watch?v=Jzj6AtzJ4ik

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kun USA er større end Google