Tal og lyt med Facebook

Apple fremmer færdsels-sikkerhed

Det er ikke nogen hemmelighed, at Apple ser en stor fremtid i at involvere sig i trafik og køretøjer.

Mest omtale har Apples planer fået om at udvikle en egen selvkørende personbil – eller i det mindste bygge elektronikken for flere store bilfabrikanter.

Desuden vil man finde Apple CarPlay i mange nye personbiler, hvor den integrerer touch skærmen på instrument brædtet med iPhone, så man kan høre streamet musik, tale håndfrit i telefon, bruge Apples digitale landkort osv.

I forbindelse med det kommende iOS 11 styresystem til iPhone vil Apple gå et skridt videre, som skal øge trafiksikkerheden.

Via en ny funktion i iOS 11 vil man nemlig kunne forhindre, at nogen form notifikationer når frem til chaufførens iPhone. Også opkald kan blokeres.

Den nye iPhone funktion forhindrer, at man “lige skal tjekke” mobilen, mens man kører i bil.

Ideen er, at manden eller kvinden bag rattet skal forhindres i at tage telefonen i hånden, mens de kører. Trangen til ”lige at tjekke mobilen” kender vi alle.

Problemet er blot, at nogle få sekunders uopmærksomhed og øjnene borte fra vejen kan være skæbnesvangert. Både for personerne i bilen og de mennesker eller dyr, de måtte ramme på vejen.

Den nye iPhone funktion har arbejdstitlen ”Do not disturb while driving mode”, og den vil ikke stoppe de Bluetooth forbindelser, som man måtte have installeret  sin bil for at kunne tale håndfrit i telefon via bilens stereo anlæg. Den vil heller ikke forhindre Carfi funktioner, der styres via bilens touch skærm.

Til gengæld skal den gøre det stort set umuligt at bruge sin iPhone i hånden, mens man sidder bag rattet.

Apple vil sørge for, at telefonen automatisk finder ud af, om den bliver brugt af chaufføren eller en anden passager i bilen. Det sker ved hjælp af iPhonens bevægelses sensorer, GPS, Wi-Fi og intelligente software.

Den nye iPhone funktion samarbejder med Apples CarPlay, der findes i mange nye bilmodeller.

At snyde telefonen som chauffør bliver svært og omstændeligt, men nemt for ”uskyldige” med-passagerer. Det nye system skal kun blokere chaufføren i at bruge sin mobil – ikke de andre personer i køretøjet.

Det nye system kan samtidig sende en besked tilbage til en person, som prøver at kontakte chaufføren bag rattet via en sms, et opkald, en email eller en besked via et socialt medie. Noget i retning af en automatisk telefonsvarer, der siger ”Jeg kører i bil lige nu. Jeg vender tilbage til dig senere, når jeg er nået frem eller tager en pause i kørslen.”

En lignende Android app eksisterer allerede, men den er langt fra så avanceret som Apples nye. Android app’en skal aktiveres manuelt og er let at slukke. Den gætter ikke automatisk, når dens bruger sætter sig bag rattet.

Ifølge den engelske avis ”Financial Times” er udviklere allerede i gang med at skrive software til det nye iPhone bilsystem, der er målrettet virksomheder med mange biler, lastvogne, busser og andre køretøjer.

Meningen er, at virksomhedernes chauffører skal lære at køre mere ansvarligt og forhindres i at sidde med en iPhone for øret, når de sidder bag rattet….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tal og lyt med Facebook