Galaxy Note 8 kommer 23. august

Her er en ægte Super Soaker

Jeg ved godt, at der ikke er brug for vandpistoler i denne sommer. Vandet falder jo i rigelige mængder fra himlen over Danmark.

Alligevel kan jeg ikke stå for at præsentere jer for, hvad der formentlig er verdens største vandpistol. I hvert fald klodens mest imponerende ”super soaker”, der må få drenge i alle aldre til at savle og råbe ”den vil jeg ha’”

Vandkanonen – det er nok ikke bedre udtryk – er 2,13 meter lang og sender vandstrålen ud med en hastighed på 437 kilometer i timen.

Her er Marks kæmpestore Nerf kanon, der skyder med bløde pile af f.eks. toiletpapir.

Vandtrykket er også ekstremt højt – i hvert fald for en Super Soaker som legetøj til privat brug i haven. Den burde snarere tilbydes til det lokale brandværn eller til politiets vandkanoner.

Pistolen kan nemlig nemt smadre en vinduesrude eller flække en vandmelon. Sandsynligvis vil den være direkte farlig for et menneske at blive ramt af på nært hold.

Den utrolige vandpistol er skabt af amerikaneren Mark Rober, hvis opfindelser har skabt opsigt mere end én gang på YouTube. For nylig søgte han f.eks. om at komme i Guinness Book of Records med verdens største ”Nerf Gun” – pilegevær med otte afskydnings-kamre.

http://https://www.youtube.com/watch?v=T1KRQ3RcvXA

Marks Super Soaker skal også i Guinness. Omend ikke for andet – så fordi den ligner en rigtig vandpistol rigtigt meget. Bare en, der har været ramt af en science-fiction helts ”forstørrelses-stråle.”

Indenbords er Mark Robers nye våde våben dog noget mere avanceret end de sædvanlige Soakers fra supermarkedet eller BR, som man pumper op med hånden. Det høje vandtryk opnår han ved at bruge en patron med kvælstof gas i. Samme slags, som f.eks. bruges til at skabe bobler i drinks med ved hjælp af en sifon flaske.

Verdens største Super Soaker vil næppe blive sat i produktion eller ryge på tilbud i den nærmeste legetøjs- eller hobbybutik. I stedet har Mark Robers lagt tegninger, CAD-filer, byggevejledning og stykliste til gratis download  på internet her….

 

 

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Galaxy Note 8 kommer 23. august