HTC’s U11 bliver klogere med Alexa

Instagram er værst med Cyber Bullying

Vi har alle læst avis-overskrifter eller set tv-indslag om børn og unge, der har været udsat for mobning via deres mobiltelefon og via internet.

Mange har måske ment, at den slags kun sker for nogle få – og at de måske selv er skyld i chikanen. Men det var indtil en ny engelsk undersøgelse, der på uhyggelig vis afslører, hvor udbredt online mobning – cyber bullying i virkeligheden er.

Ifølge analysen har halvdelen af de 12- til 20-årige oplevet at blive mobbet – 17 pct. på nettet.

Undersøgelsen er meget grundig. Over 10.000 unge i Storbritannien er blevet interviewet om deres erfaringer af Ditch the Label, der er en af verdens største anti-mobbe organisationer.

Instagram er det værste sted for cyber bullying. 42 pct af Instagram brugerne har oplevet det ved f.eks. at blive chikaneret med fotos og videoer.

Facebook kommer ind som nummer to med 37 pct, mens Snapchat tager tredjepladsen med 31 pct. ”Kun” 10 pct. på YouTube har været offer for online mobning.

Ditch the Label har også spurgt de mange teenagere den modsatte vej – nemlig hvor mange af dem har mobbet andre og hvor ofte.

Næsten 70 pct. indrømmede, at de kunne være grove og krænkende på internet. Kun 12 pct. siger, de er det i det virkelige liv.

”Cyber bullying er en af de største udfordringer, som unge mennesker konfronteres med i dag. Vores analyse viser den sande udbredelse af online mobning. De fleste unge har udført eller deltaget i at genere andre på internet,” forklarer Ditch the Label organisationens topchef Liam Hackett.

Ifølge den nye undersøgelse meldte næsten hver fjerde (24 pct) af dem, der havde været udsat for cyber bullying, sig ud af det sociale medie, hvor chikanen foregik.

Omvendt kigger 75 pct. af de unge adskillige gange om dagen efter nyt på deres social media konti. Over 60 pct. erklærer ligefrem, at de ikke kunne leve en hel dag uden at tjekke Facebook, Snapchat, Instagram, Whatsapp osv.

Hvor afhængige dagens teenagere er af sociale medier, afslører Ditch the Label analysen også:

  • 12 pct. svarede således, at de ville føle sig dårlige, hvis ikke nogen ”likede” deres indlæg og billeder.
  • 40 pct. mente, det var ok at ”forskønne” en selfie, inden den blev offentliggjort.
  • Og 20 pct. synes, at deres liv er mere spændende i de sociale medier end i virkeligheden.

Som nævnt er det en ganske omfattende rapport, som Ditch the Label har lavet om online mobning anno 2017. Den bygger ganske vist kun på svar fra England, men mon ikke danske teenagere har oplevet noget lignende.

Her er en liste over de mest udbredte former for cyber bullying, som mobnings.ofrene har været udsat for:

  • 68 pct. har modtaget en grov meddelelse på sms eller i sociale medier
  • 41 pct. har set onde rygter spredt om dem på nettet
  • 39 pct. har haft en meget ubehagelig kommentar i deres profil
  • 34 pct. har haft en generende kommentar til et foto
  • 27 pct. har set uønskede fotos af dem udbredt via internet
  • 24 pct. har fået private detaljer delt og spredt
  • 23 pct. er blevet moppet offentligt i et online spil

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HTC’s U11 bliver klogere med Alexa