Musikken kommer fra en 911 GT3

Litauere er de mest fordrukne

Hvis I regnede med, at danskerne var blandt de folkefærd i Europa, der drak flest øl, vin og anden spiritus, tager I helt fejl. Danmark er ikke engang med i Top-10.

Englænderne med deres mange-årige pub-kultur klarer lige kvalifikationen og ender på en tiendeplads med 10,7 liter ren alkohol om året. Det svarer til 1,9 drinks i gennemsnit om dagen.

Så er litauerne meget mere fordrukne. 2,6 genstande om dagen for alle over 15 år. Eller målt på anden måde – 15,19 liter ren sprut om året.

Det viser statistikker fra FN’s World Health Organization (WHO), der afslører, at voksne danskere i gennemsnit nyder 1,7 genstande om dagen. Eller 9,64 liter ren alkohol om året.

WHO har også splittet op, hvad det er, danskerne drikker: 3,61 liter ren alkohol kommer fra øl, 4,35 liter fra vin, 1,60 liter fra spiritus og 0,08 liter fra andre former for alko-holdige drikke.

Men pas lige på tallene: Danskerne drikker naturligvis mere end 3,6 liter øl om året. Det svarer jo kun til 12 flasker pilsnere. De indeholder dog kun typisk mellem 3,5 og 5 pct. spiritus, så der skal ganges op med mellem 20 og 33 for at få antallet af flasker eller halve fadøl.

Litauens regering har i øvrigt ikke været særlig stolt af landets førsteplads i druk. Derfor indfører litauerne fra nytåret 2018 et forbud mod alkohol reklamer. Samtidig hæves aldersgrænsen for at købe og nyde sprut offentligt fra 18 til 20 år.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Musikken kommer fra en 911 GT3