Slidt er meget dyrt

Frisbee med video

Hvem siger, at man skal investere i en dyr drone, når man kan optage video flyvende, mens man leger med en klassisk frisbee?

VFO (Video Flying Object) er det nyeste legetøj til sommerens udendørs aktiviteter på stranden, græsplænen, skovturen, sportspladsen – ja, alle steder hvor der er plads nok til at kaste en frisbee til hinanden.

VFO er i virkeligheden en god gammeldags frisbee af plastik, der har fået påmonteret et lille digitalt videokamera. Det sidder i et særligt ophæng, så filmen ikke bliver totalt rundtosset, når den optages, mens frisbeen flyver i luften.

 

Kameraet er solidt indpakket, så det kan tåle både vand og et mindre styrt på asfalt i baggården eller på villavejen. I kameraet sidder også et 8 GB MicroSD kort, der lagrer ens action-billeder.

VFO kameraet kan optage 30 billeder i sekunder i 720 punkters HD. Nogenlunde samme kvalitet, som man kan opnå med kameraet på en almindelig smartphone – eller på droner til fornuftige priser.

Den skægge sommer-nyhed koster 60 USD eller ca. 400 kroner….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slidt er meget dyrt