Så lille er en komplet computer

ZTE leverer mobil elegance

Hvis man kan tale om mode-tendenser på de mange nye smartphones, der løbende dukker op fra Kina – så er der i hvert fald fire markante:

De har næsten ingen rammer omkring skærmen. I hvert fald ikke i siderne. Hele – eller i hvert fald det meste af fronten – er i dag et display.

Processoren er den nyeste Snapdragon 835 fra Qualcomm. For kraftige skal de nye kineser-mobiler være – og have rigeligt med hukommelse at boltre sig på. 6 eller 8 GB RAM typisk.

Skærmene holder sig til Full HD opløsning – 1.920 x 1.080 punkter. Bedre displays som Quad HD kan publikum alligevel ikke se de bittesmå billedpunkter på. Så hellere holde prisen lidt nede med en Full HD skærm.

Og kameraerne er dobbelte på bagsiden, mens selfie skyderen har en sensor i en kvalitet, der er højere, end hvad man så på hovedkameraet for to år siden.

ZTE, der hører til verdens 10. største smartphone fabrikanter, holder sig helt til den opskrift med sin nye og ganske elegante Nubia Z17.

 

Skærmen er på 5,5 tommer og næsten uden ramme. Telefonen kommer med 8 GB RAM og 128 GB lager som standard, men fås dog også med 6 GB og 64 GB.

Selfie-kameraet er på hele 16 megapixel, mens ZTE har anbragt et dobbelt på bagsiden. Med 16 megapixel til sort/hvid og 23 til farverne.

På ét punkt er Nubia Z17 foran alle andre på markedet. ZTE- nyheden er den første med Qualcomms Quick Charge 4+ ombord. Det kredsløb kan lade telefonens  3.200 Ah op med 50 pct. på bare 25 minutter.

Den nye ZTE er blandt de allerkraftigste mobiler, som fremstilles i Kina lige nu. Det passer jo fint med, at ZTE bruger fodboldstjernen Christiano Ronaldo som reklamesøjle. Han var med to mål kraftigt medvirkende til, at Real Madrid vandt Champions League finalen for et par dage siden.

Endelig skal vel også lige nævnes, at Nubia Z17 er vandtæt og har lyd i den nyeste Dolby Atmos kvalitet. Og at man kan købe mobilen i farverne sort, blå, rød, gylden og en blandet sort og guld.

I Kina koster ZTE Nubia Z17 fra 3,999 yuan i den store version. Det svarer til ca. 4.100 danske kroner. Den lille udgave  med 6/64 GB fås for ca. 2.900 kroner. Men altså ovre i Asien.

ZTEs telefoner ser man med jævne mellemrum på det danske marked – dog uden at de kommer i Top-10 over mobiler solgt herhjemme. Mon ikke også det vil være tilfældet med den nye Nubia Z17….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så lille er en komplet computer