Oppo R11 præsenteres om en uge

iPhone 7 er fortsat danskernes nummer 1

Salget af smartphones ligger stabilt og roligt i de danske forårs-måneder. Folk skifter åbenbart ikke mærke så ofte, mens de venter på solens og varmens komme.

I hvert fald viser salgslisterne fra to af Danmarks største teleselskaber – 3 og Telia – at de mest populære smartphones i maj var de samme som i april.

Apples iPhone 7 er fortsat danskernes helt klare favorit, mens Samsungs nye udfordrer Galaxy S8 har placeret sig lige bagefter – men uden at kunne vælte iPhone 7 af pinden.

Dog er der nogle forskelle mellem Telias og 3’s salgslister, afhængig af hvilke smartphone modeller teleselskaberne lige har på tilbud for tiden eller har eneret på i Danmark.

Her er Telias Top-10 lister for maj og april

På Telias Top-10 for maj måned er der ikke sket nogen forandringer før helt nede på en sjetteplads over de mest solgte mobiler: iPhone SE afløser iPhone 6S.

Hos Telia dominerer high-end telefonerne fra Apple og Samsung hitlistens top – med den prisbillige Huawei Y5 II som eneste undtagelse.

Kun en enkelt ny mobil har entret Telias Top-10. Det er Huaweis nye P10 Lite, der har afløst Samsungs Galaxy J3.

Telias hitliste afspejler meget godt det danske mobil marked. Her hedder det Apple langt foran Samsung og Huawei på en tredjeplads. Ingen andre mærker blander sig.

Hos tele-rivalerne fra 3 ser situationen i maj lidt anderledes ud:

Her har Apple ikke helt samme dominans i toppen, men må dele de øverste placeringer med Samsung Galaxy S8 og OnePlus 3T.

3 har eneret på at sælge de kinesiske OnePlus smartphones, og de er blevet noget af en bestseller for det offensive teleselskab.

Hos 3 sidder iPhones og Galaxies begge på fire pladser i Top-10 for maj. Der er dog sket en del ændringer i forhold til maj, fordi ældre Samsung modeller som Galaxy S7 Edge er blevet udskiftet med de nye 8’ere

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oppo R11 præsenteres om en uge