Lyset er også lyden

PokeLand bliver det nye spil

Verden er ikke helt over den feber og epidemi, som Pokemon Go skabte for et år siden. Og nu kommer så næste Pokemon bølge. Vær parat!

I Japan har The Pokemon Company nemlig løftet sløret for et nyt spil til til Android og iPhone, der godt kan gå hen og blive en lige så stor global succes som Pokemon Go.

Det nye spil hedder ”PokeLand”, og det er ikke blot en videreførelse af Go. Pokeland er et helt anderledes spil, hvor man skal kæmpe med monstre på forskellige niveauer. Ikke søge efter dem og jage figurer rundt i geografien, hvor man bor.

Afløseren for Pokemon Go er på vej. Den hedder PokeLand.

PokeLand skal rumme 134 Pokemons fordet på 54 niveauer på seks forskellige øer, hvor kampene udspilles virtuelt på ens smartphone.

PokeLand er udviklet af softwarehuset Ambrella, der også stod for tidligere tiders Pokemon Rumble til Nintendos spille-konsoller.

Spillet kræver, at man har en netforbindelse – typisk det mobile internet eller hjemmets Wi-Fi – og man skal have en konto hos Nintendo.

PokeLand bliver i øjeblikket prøvekørt af 10.000 spille-entusiaster i Japan. Beta-test-perioden udløber den 9. juni.

Dette syn er ikke særlig gammelt. En hel flok børn og unge, der koncentrerer sig om at jage Pokemons med deres smartphone.

Nintendo har ikke offentliggjort noget om, hvornår PokeLand efterfølgende vil blive helt færdig-udviklet og markedsført internationalt.

Da Pokemon GO var på sit højeste i juli sidste år, havde spillet 28,5 millioner daglige brugere. Mange tusinde af dem i Danmark, hvor spillerne var lette at genkende, fordi de gik rundt i byer og i naturen med næsen dybt begravet i deres smartphone skærm – på jagt efter Pokemons.

Siden er det daglige brugertal faldet støt og er nu under fem millioner. Den udvikling skal PokeLand være med til at vende i de kommende måneder….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lyset er også lyden