Mere strøm til Galaxy S8

Her er Amazons nye Echo “højttaler”

Som jeg har skrevet mange gange her på min blog har Amazon fantastisk succes med sin Alexa højttaler, som man kan tale til – og som kan fjernstyre alle mulige ting i ens bolig eller kontor.

Den cylinder-formede Alexa ligner, hvad den er  – en trådløs højttaler. Ideen i den er god, og Alexa kopieres på livet løs af Google, Microsoft – og snart også Apple og Samsung.

Men Amazon vil et stort skridt videre og efterlade alle konkurrenterne langt bagude. De bygger nemlig ”smarte” højttalere, mens Amazon nu kommer med en styrepult med indbygget højttaler.

Den nye Echo Show har nemlig en syv tommers touch skærm og kamera indbygget. Oveni en højttaler, mikrofoner og en personlig assistent, man kan kommunikere med via sin stemmes pragt.

For mig at se er Echo Show et design-mæssigt tilbageskridt med fremtids-visende teknologi. Et trin frem og flere tilbage.

Nu har jeg ikke prøvet den nye Amazon Alexa, men den minder mig grangiveligt om tidligere tiders forsøg med videotelefoner via fastnet.

Echo Show skal fungere som hjemmets kontrol-central, hvorfra man tænder og slukker alle mulige ting, finjusterer lyset, tjekker om børnene sover, aktiverer alarm og styrer overvågnings kameraer.

Jamen – var det ikke også det, man for et øjeblik siden sagde, at man skulle bruge sin smartphone eller sin tablet eller sin laptop til?

Netop. Derfor virker Echo Show også som et eksempel fra ”tingenes internet overdrev”. Den kan ting, de fleste af os allerede har gadges til.

Den nye Amazon ”højttaler” kan bruges til video samtaler. Man kan søge og se videoer fra YouTube eller Amazon Video. Man kan bestille ting via internet, lade den fungere som en gammeldags telefon. Den kan afspille internet radio eller musik fra Spotify og Amazon Music osv osv.

Ligesom en tablet, en laptop eller en stor smartphone.

Udgangspunktet for Amazon var en intelligent trådløs højttaler – den succesrige Alexa. Den er nu muteret til en kontrolpult med højttaler i. Det har tablets og laptops også, og de fylder mindre og kan lettere bæres rundt end Echo Show. Den skal stå fast som husets central.

Amazons mål er tydeligt:

Lige nu er Amazon verdens største online butik, som i stigende grad udvikler egen hardware ong bygger ud med supplerende online services.

I fremtiden vil Amazon også styre og overvåge alt, hvad vi foretager os i vores hjem og på kontoret. En vision, der i forbløffende grad ligner den, som både Google, Facebook, Apple, Microsoft og IBM har luftet.

Big Brother i praksis.

Inden denne artikel bliver for negativ, må jeg hellere ile med nogle håndfaste fakta og specifikationer på den nye Amazon Echo Show.

Pulten indeholder bl.a. en Intel Atom processor, dobbelt Wi-Fi, den nyeste Bluetooth variant, et 5 megapixel kamera, en 7 tommers touch skærm og otte mikrofoner, der kan opfange selv den mindste nuance i det, man siger til dem.

Og nåhhhr ja – så indeholder Echo Show også to fuldtone højttalere på to tommer, der fodres af en digital stereo forstærker med Dolby.

Om I har eller får brug for den nye centrale styrepult til boligen, må I selv afgøre. Heldigvis har I god tid, for Amazon Alexa forstår ikke dansk tale endnu. Så I skal tale engelsk eller måske tysk til nyheden for at få den til at lystr

Hvis I ikke har en tablet eller en laptop i forvejen, kan Echo Show bestemt være en interessant ting. En smartphone eller flere har I nok under alle omstændigheder. Så dér får I dobbelt funktioner, medmindre Amazon lader mobiler og Echo arbejde effektivt sammen.

Echo Show skal koste 230 USD – ca. 1.600 kroner – hos Amazon. Den kommer til salg fra den 28. juni, men kan forudbestilles allerede nu….

https://www.youtube.com/watch?v=WQqxCeHhmeU

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mere strøm til Galaxy S8