Se tiden med en Soyuz raket

Hver fjerde nye tablet er en iPad

Mens folk og virksomheder er begyndt at købe nye pc’er igen, går det fortsat nedad for salget af tablets verden over.

Ifølge analysefirmaet IDC blev der i årets første tre måneder kun solgt 36,2 millioner tablets. 8,5 pct. færre end i samme periode for et år siden.

Konkurrenterne hos TrendForce mener, at situationen er meget værre. Deres tal fortæller, at tablet salget faldt med hele 34,5 pct. – til 32 millioner i første kvartal af i år.

Den store forskel i tallene kan formentlig forklares med, at IDC og TrendForce definerer tablets på hver sin måde. TrendForce kigger kun på ”rene” tablets, mens IDC også har 2-i-en tablets – de såkaldte ”detachables” med.

Uanset hvad er trenden den samme: Folk køber færre tablets, og det har de nu gjort i 10 kvartaler i træk. Altså i over to år.

Apple sælger også færre iPads – minus 31,4 procent ifølge TrendForce. Men det flytter ikke noget ved, at Ipads fortsat er verdens mest populære tablets.

Omkring hver fjerde tablet, der bliver købt, er en iPad. Dermed sidder Apple på en lun markedsandel på 27,9 pct, mens Samsung har 19,9 og Huawei 6,6 pct. på tredjepladsen. Siger TrendForce.

Ifølge Apples eget kvartals-regnskab solgte man 8,92 millioner iPads i årets første tre måneder – sammenlignet med  10,2 mio. i første kvartal i fjor.

TrendForce er samtidig så optimistisk at tro, at en række nye iPads, der lanceres i år, vil kunne vende bøtten for Apple. Analytikerne spår, at iPad salget i andet kvartal bliver 15 pct.bedre end i årets første.

Kollegerne fra IDC er ikke helt enige. Til gengæld erklærer IDC Huawei som den store vinder lige i øjeblikket. Ifølge IDC er Huawei nemlig den eneste af verdens fem største tablet producenter, der kunne vise en fremgang i salget i januar, februar og marts….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se tiden med en Soyuz raket