Netflix har snart 100 mio seere

Så godt er kameraet på iPhone 7+

Forestillingen om, hvordan forsiden på et flot trykt livsstils-magasin bliver lavet, kalder straks billeder af et professionelt foto atelier frem. Fyldt med dyre spejlrefleks- og storformat-kamera, lamper, blitz, kabler og ruller af baggrunds-papir overalt.

Sådan foregår det nok stadig, når de fleste magasiner får ”skudt” billederne til deres covers. Men det behøver ikke være sådan.

Det store amerikanske forlag Conde Nast viser nemlig på sine to seneste numre af ”Bon Appetit” og ”Traveler”, at forside billeder sagtens kan tages med en iPhone 7+ smartphone.

OK – begge cover fotos er taget udendørs i fuldt solskin, hvilket helt sikkert har hjulpet iPhone kameraet et stykke af vejen. Udfordringen er ikke helt så stor som under mere kritiske lysforhold, indirekte belysning osv.

Men de to forsider er på samme tid klare eksempler, hvor udviklingen går hen. Mobiltelefoners kameraer bliver bedre og bedre, så de langt hen ad vejen kan sammenlignes med f.eks. spejrefleks-kameraer.

Selv med hensyn til manuelle indstillinger kan de bedste smartphone kameraer nu følge med. Man kan f.eks. indstille blænden og opdele billederne, så motivet i forgrunden står skarpt, mens baggrunden er sløret.

Bon Appetit’s kreative direktør Alex Grossman forklarer:

”Kameraet på iPhone 7+ er, som vi ser foto i dag. Den ændrer fuldstændig den sædvanlige proces og fornemmelse i en foto optagelse. Den bliver mere intim og smidig, mindre påtrængende. Dette er, hvordan ny teknologi vil forandre, hvordan design- og publishing-industrien vil arbejde i fremtiden.”

Magasin folkene fra Conde Nast er bestemt ikke de eneste professionelle, der har demonstreret, hvad man kan præstere med en moderne smartphone.

Sidste år fik Bentley optaget flere tv-reklamer for sine luksusbiler af en iPhone. Her skal dog tilføjes, at billederne efterfølgende blev redigeret og forbedret (en smule) med en Mac computer og avanceret software….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Netflix har snart 100 mio seere