Porsche tegner 2-i-én laptop

Denne frakke har det hele

Nu siger meteorologerne, at vi igen skal have både sne og frost om et par dage. Kun kortvarigt, men sikker rigeligt til at ønske sig, at man ejede en af disse nye super smarte parka coats.

Smart Parka er ikke smart i den forstand, at frakken kan gå online og være en del af tingenes internet. Men smart fordi den indeholder en række virkeligt smarte og praktiske løsninger – og i øvrigt har plads til alle ens elektroniske gadgets.

Den vand- og vindtætte nyhed har f.eks. handsker og halstørklæde integreret. Læder-handskerne sidder i en lynlås lomme i ærmerne og halstørklædet i kraven. Fremover har man dem med i jakken og glemmer dem ikke længere enkeltvis.

Smart Parka har såmænd også en lomme i hætten, hvor man kan anbringe sin hue eller hat. Og frakken kan forlænges med få greb, så bærerens ben bliver beskyttet i særlig dårligt vejr.

Indendørs er der bl.a. en speciel lomme til iPads. Lommen kunne vel også rumme en håndtaske, hvis man ikke slæber rundt på en tablet.

To mindre – og isolerede – lommer er beregnet til smartphones, briller og tegnebog. Sågar er der en lille skjult lomme, hvor man kan gemme en trådløs GPS enhed. Så kan man altid via en smartphone app finde sin parka, hvis den er blevet stjålet – eller man ikke kan huske, hvor man placerede den sidst.

Smart Parka er lun i den kolde årstid, men den kan sagtens gøres mindre varm til andre tidspunkter af året. Det indvendige for kan nemlig klikkes af eller på helt efter behov.

Den super praktiske parka coat fås i flere farver og fire modeller til kvinder og tre til mænd. Den koster 300 USD eller ca. 2.150 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Porsche tegner 2-i-én laptop