Gamle træer bliver til smuk lyd

EMYS er hjemmets nye sproglærer

Robotter er hastigt på vej ind i vores husholdninger. Vi har dem til at slå vores græsplæner og polere vores gulve. Nogle har dem også til at hjælpe ældre medborgere, mens andre måske har mødt dem i lufthavne, hvor de hjælper passagerer med at finde den rette vej til check-in, butikker, toiletter og gaten.

Den nye EMYS robot bruger sin kunstige intelligens til at hjælpe børn med at spille spil – og undervejs lære dem f.eks. et nyt fremmedsprog eller forbedre deres daglige sprogfærdigheder.

EMYS er sød og venlig og virker lidt som en elektronisk teddybjørn eller kattekilling. Det er gjort helt bevidst for at vinde tillid hos mindre børn.

Robotten skal nemlig gerne blive barnets bedste ven, som kan bruge sin indbyggede intelligens til at tale, lytte, synge, spille musik, vise følelser i ansigtet, bevæge sig, genkende reaktioner – og integrere andre trådløse gadgets i huset i sine små undervisnings lektioner.

EMYS´ ”forældre – Flash Robotics – satser på, at barnet kan lære et eller to nye ord hver dag af robotten. På den måde får barnet et ordforråd på måske 1.000 ord på  relativ kort. Alt rigeligt til at føre en samtale på et fremmed sprog.

Undervisningen foregår via sjove spil og små meddelelser, der er relateret til de historier, som barnet holder allermest af.

EMYS kan ikke kun lære fra sig, men også lære selv ved hjælp af sin indbyggede app med kunstig intelligens. På den måde kan robotten f.eks. automatisk tilpasse hastigheden af sine små sprog-lektioner. Barnet kan få daglige præmier, og fremskridt belønnes hele tiden med nye spil og tegneserier på robottens skærm på maven.

Den nye børne robot vil blive sendt på Kickstarter til crowd funding finansiering i slutningen af februar. Prisen offentliggøres ikke før da….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gamle træer bliver til smuk lyd