Samsung præsenterer nye super-tv

Fra antivirus til beskyttede hjemmenet

Mange vil sikkert huske Norton for sin engang meget populære AntiVirus programmer og nogle måske sågar fordums Norton Utilities pakke.

Siden 2013 har der været tavst omkring Norton, efter at ejerne Symantec besluttede at satse på andre anti-virus produkter end lige Norton.

Men nu dukker Norton op igen. Ikke med ny software, men stadig med ordet sikkerhed som det vigtigste. Norton Core er nemlig en router til hjemmet, som skal være bedre til at beskytte mod hacker-forsøg, virus og malware end andre tilsvarende produkter.

Routere er normalt en ting, man gemmer lidt af vejen. Ligefrem pæne er det færreste – og slet ikke de routere, som har antenne strittende ud som et pindsvin.

norton-core-2

Norton Core er helt anderledes. Routeren er nærmest elegant at se på og kan sagtens stå på en reol eller et sidebord uden at vække grim opsigt. Tilmed kan man vælge mellem farverne granit grå og titanium guld.

Core er bl.a. sikker, fordi routeren kan opdatere sig selv med firmware og software. Netop opdateringer er vigtige for at holde sin beskyttelse helt up-to-date.

For mange mennesker er router opdateringer noget besværligt, og derfor undlader de fleste at gøre det. Så er det jo praktisk, hvis ens router ordner arbejdet helt automatisk.

Den nye Norton indeholder sin egen to-kerne processor, der bl.a. sørger for løbende at skanne data-trafikken igennem den for farligt indhold. Samme teknologi bruges i store datacentre og kræver noget processor power.

norton-core-3

Norton Core er udviklet til at håndtere alle de forskellige online ting, en moderne husholdning vil bestå af inden længe – smart tv, smarte køleskabe, alarmer, termostater, lysdæmpere, vaskemaskiner, baby kameraer, robot støvsugere osv.

Gemt bag en Core router skulle risikoen for sårbarheder i og angreb via tingenes internet blive minimeret markant. Samtidig sørger Norton via sin medfølgende smartphone app for at uddanne sine brugere i både potentiale farer, deres mulige konsekvenser – og hvordan man kan beskytte sig rimelig godt.r

Naturligvis lever Norton Core op til de krav om hastighed og performance, som man kan stille til en moderne hjemme-router af høj kvalitet.

Core arbejder således med Wi-Fi standarder op til AC og mulighed for at opbygge sine egne virtual private networks (VPN). Desuden kan man via to USB-stik i routeren koble f.eks. printere eller eksterne harddiske på.

norton-core-4

Routeren kan køre med trådløse sendinger på 2,4 og 5 GHz samtidig med en maksimal hastighed på 2,5 Gbps. Alt rigeligt til selv krævende data-formål i en bolig.

Meget praktisk kan man via sin smartphone app prioritere bestemte data-transmissioner frem for andre. Det kunne f.eks. være sine Netflix tv-serier eller online spil på Xbox og Playstation.

Norton Core skal koste 280 USD, men fås i øjeblikket til en intro pris på 200 – det svarer til ca. 1.450 kroner. Med i prisen følger et års abonnement på Norton Core Security Plus….

https://www.youtube.com/watch?v=1GRNppZd4Ck

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung præsenterer nye super-tv