Kan I huske alle 007 gadges?

Art Deco i lyd og billede fra B&O

Bang & Olufsen blev født tilbage i 1920’erne. Dengang Art Deco var på sit højeste, og alle B&O’s drømme kunne gå i opfyldelse.

Om B&O drømmer sig tilbage til ”the good old days”, skal jeg ikke kunne sige. Men i hvert fald er Bang & Olufsens nyeste idé meget mere retro i stil og udtryk.

bo-messing-4

B&O har nemlig fundet på at give en række af sine produkter en ny farve. ”Cool Modern Collection” kalder B&O det nye initiativ, selvom de skinnende messing overflader snarere er varme og nostalgiske.

Flotte er de op-peppede B&O tv og lydanlæg helt bestemt. Hvis man kan lide messing, som i øvrigt ikke er ægte messing, men messing farvet aluminium.

bo-messing-5

Produkter i den nye ”Cool Modern Collection” har samtidig fået mørkeblå og violette elementer. Især højttalerne. Mens Beovision 14 tv’et og BeoLab 18 højttaleren nu fås med matsorte standere og vægbeslag – og frontplader i røget eg.

Rent teknisk er der ingen nyheder i  ”Cool Modern Collection”. Kun farven. Til gengæld får B&O entusiaster en ny mulighed for at skabe deres egen stil i hjemmet. Med Art Deco, Hercule Poirot, Charlie Chaplin, den store Gatsby eller Asta Nielsen i tankerne.

bo-messing-2

Den nye messing kulør fås til BeoVision 14, BeoSound 1, 2 og 35 trådløse musik systemer, højttalerne BeoLab 5, 7, 17, 18 og 19 samt BeoRemote One fjernbetjeningen med Bluetooth.

De nye stilskabende B&O produkter er i butikkerne nu. De koster præcist det samme som de tilsvarende enheder i andre farver….

bo-messing-3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan I huske alle 007 gadges?