Xiaomi går efter iPhone 7

Her er McLarens første elbil

I sidste uge gik der vedvarende rygter om, at Apple var på vej til at købe den berømte britiske sportsvogns smedie McLaren for at styrke sine planer om at udvikle en elektrisk iCar.

McLaren afviste kategorisk disse rygter, hvilket man nu godt kan forstå. Den eneste elbil, som McLaren bygger, er nemlig til børn.

 

mclaren-elbil-3-ny

McLarens elektriske P1TM er udviklet til små chauffører i alderen tre til seks år. Bilen kan nå fem kilometer i timen som topfart. Forældre kan altså være rolige, selvom familiens unger viser, at de har en Formel 1 pilot i maven.

Ifølge McLarens reklame materiale har føreren en central position i bilen – ligesom på den store P1 model. Den har samme karakteristiske mågevinge døre og leverer som alle andre McLaren sportsvogne en forrygende acceleration. Fra 0 til 5 km/t tager kun 2 sekunder.

mclaren-elbil-2

Uheldigvis har McLarens første elbil også en anden særkende, der præger det engelske automærkes sportsvogne. Den er dyr.

Hvis man vil lære familiens børn tidligt, at elbiler er fremtiden – og mens farmand måske kører Tesla – kan den lille McLaren P1TM købes for 375 GBP. Det svarer til ca. 3.300 kroner….

mclaren-elbil-4

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Xiaomi går efter iPhone 7