Danmark dyrt at købe iPhones i

Sonys nye mobiler lever på fremragende kameraer

Det er længe siden, man har kunnet fortælle nyt om Sony og smartphones. Japanerne har ligget lidt underdrejet på den front, fordi de ville være sikre på, at det næste skud i bøssen ramte plet.

En del kritikere mener, at Sony ikke har vist noget seriøst nyt og spændende i smartphones siden de glade Sony Ericsson dage.

De sluttede i 2013, da den svenske telegigant og den japanske audio/video pioner gik fra hinanden i deres fælles mobil eventyr.

experia xz 7

Sonys nye mobiler fås i flere spændende farver

Spørgsmålet er så, om de to nye Experia XZ og Xperia X Compact falder mere i publikums smag end de seneste Sony smartphones.

Jeg håber det, fordi smartphone markedet ville være meget mere kedeligt uden Sony med de mange gode ideer og traditioner fra Walkman, cd-skiven, Betamax videoerne osv.

Xperia XZ er Sonys nye topmodel i smartphones, og den skal nok primært sælges på, at den har et helt usædvanlig godt kamera indbygget.

experia xz 3

Sonys nye mobil kamera er på 23 megapixel

Sony siger selv, at XZ kameraet rummer markedets ”hurtigste, smarteste og mest avancerede Exmor RS billed sensor” på 23 megapixel.

I praksis skal telefonen takket være sin ”triple image sensing” teknologi kunne tage hurtige fotos selv under dårlige lysforhold. Billederne skal tilmed være helt støjfri.

Hovedkameraet på bagsiden af Experia XZ har et 22 mm objektiv med fem gange zoom, og det kan arbejde op til ISO 12.800.

experia xz 5

Hovedkameraet på Sonys nye mobiler er på 23 MP og kan tage fine billeder selv under svære lysforhold.

Selfie skyderen på fronten lyder tilsvarende imponerende. Den har en 13 megapixel sensor, hvilket er helt på højde med, hvad andre telefoners hovedkamera kan byde på. Det viser, hvor vigtige selfies er blevet for markedsføringen af en ny smartphone.

Sony nyheden er vandtæt og kommer med en Snapdragon 820 processor, 3 GB RAM og 32 GB lager som standard.

Skærmen er på 5,2 tommer, men lidt skuffende kun i Full HD kvalitet. De fleste konkurrenter er for længst nået til Quad HD displays.

experia xz 6

Xperia XZ har en selfie skyder på hele 13 megapixel

Sonys anden nyhed, Xperia X Compact, er noget mindre i størrelse – og formentlig også pris. Til gengæld findes det fremragende 23 MP kamera på ryggen, mens selfie skyderen er på mere beskedne 5 MP.

Navnet antyder klart, at vi her har at gøre med en mindre, mere lommevenlig smartphone. Skærmen er 4,6 tommer og i beskeden HD kvalitet (1.280 x 780 punkter).

Processoren er en Snapdragon 650 med 3 GB RAM. Der er 32 GB lager, som kan udvides til 256 GB, og batteriet er på 2.700 mAh.

Sony telefonerne skal komme på markedet i oktober. Priserne er ikke offentliggjort endnu….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danmark dyrt at købe iPhones i