Sjov app laver comics af dine beskeder

Nu kommer Wi-Fi ud i alle hjørner af huset

Langt de fleste danskere har i dag adgang et trådløst Wi-Fi netværk. Hjemme i privaten, på arbejde, i skolen, på cafeen eller i hotellet.

Dermed er Danmark et af de lande, hvor Wi-Fi er mest udbredt. Faktisk bruger mange mennesker deres smartphone mere i det lokale trådløse netværk end i 3G eller 4G mobilnettene.

Problemet er blot, at mange har sparet på deres trådløse router. De har købt den billigste i det elektroniske supermarked eller benytter den, de fik gratis med fra teleselskabet, da de tegnede abonnement.

Bor man i et hus eller en lejlighed med mange solide vægge, har almindelige routere deres begrænsninger. Dækningen falder mærkbart fra rum til rum og forsvinder måske helt i den anden ende af boligen.

netgear orbi 4

En række mindre fabrikanter har vist løsninger, hvor man bygger sit eget trådløse net ved hjælp af en hovedstation og flere satellit routere.

De må have succes med deres ideer, for nu ruller en af netværks industriens giganter pludselig den tunge kanon ud.

Netgears nye Orbi system er verdens første med Wi-Fi på tre frekvenser samtidig (”tri-band”). Det skulle  sikre, at der ikke opstår døde områder nogetsteds i bygningen – og at hastigheden i det trådløse netværk er høj og stabil under alle forhold.

Bagsiden af medaljen er, at Orbi bestemt ikke er billig. Mindst 3.000 kroner skal man regne med, hvis Netgear skal stå for trådløst internet alle vegne i boligen.

netgear orbi 2

Til den pris får man en Orbi router og en satellit. De to er parret på forhånd, så de fungerer fra det øjeblik, man sætter dem i stikkontakten. Yderligere satellitter kan sættes på, hvis de to ikke skaffer den ønskede dækning i alle hjørner og lokaler.

Netgear hævder, at et standard kit med router og en enkelt satellit kan dække ca. 370 kvadratmeter. Spørgsmålet er, om det også gælder, hvis huset har tykke vægge, eller det trådløse netværk skal dække flere etager.

Orbi enhederne er heldigvis pæne at se på. Det ligner ikke en typisk router med blinkende lamperxsættes nemt og smertefrit op ved hjælp af en smartphone app….

Her er en video, der viser Netgear Orbit i arbejde:

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sjov app laver comics af dine beskeder