En smart tøjrenser til derhjemme

Vi elsker at købe rejser på nettet

Tre af fire voksne danskere vil købe varer på internet mindst én gang i år. Dermed placerer Danmark sig som det folkefærd, der er næstmest ivrig til at shoppe online, vurderer analyse firmaet eMarketer. 75,5 pct. af alle danskere fra 14 år og opefter vil handle på nettet i år.

Danskernes stigende interesse for online køb bekræftes af den nye E-handelsanalyse 2016, som Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) netop har udsendt.

Den viser, at den danske e-handel nåede nye rekord højder sidste år. Da købte vi for 101 milliarder kroner online. En stigning på 16 pct. i forhold til 2015, hvor vi shoppede på nettet for 87 mia. kroner.

FDIH opererer med 13 forskellige varekategorier i sin analyse, og der var fremgang i dem alle:

Den største kategori er ”Rejser”, hvor danskerne købte for 23,8 mia. kroner online sidste år. Det er 3,7 mia. kroner mere end året før.

Den næststørste kategori er ”Tøj, sko og smykker”, der omsatte for 14,3 mia. kroner – og nummer tre er ”IT, tele og foto” med 11,5 mia. kroner.

VWs populære lille Up! er den første bil, som man kan købe via internet og Dankort.

Den største fremgang havde de online butikker, der søger dagligvarer, mad og drikke. Den steg 30 pct. til 4,6 mia. kroner.

EMarketer peger på, at internationale koncerner nok vil bruge Danmark som prøveklud for online handel i fremtiden. Det første eksempel viste Volkswagen i december sidste år:

Da åbnede Volkswagen nemlig for, at danskerne kunne købe den lille VW Up! via internet og betale med deres kreditkort – som om det var en ny mobiltelefon, en rejse til Mallorca eller en kasse friske grøntsager, de købte….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En smart tøjrenser til derhjemme