Kolde drikke på 60 sekunder

Verdens dyreste grammofon er græsk

Ægte Hi-Fi freaks har altid levet op til deres ”efternavn”. De er så indædt interesserede i deres hobby, at de bruger formuer på at få den optimale lydkvalitet. Ikke sjældent beløb, der overgår, hvad andre må lægge i udbetaling til en pæn stor villa i Gentofte eller længere oppe på Strandvejen.

Det gælder selvfølgelig også for pladespillere, der igen har fået en central betydning i et moderne stereo anlæg, efter at vinylplader er blevet trendy og oplever et veritabelt comeback.

En af de mest ekstravagante af slagsen har officiel verdenspremiere på High End Show i München, der holdes fra den 10. til den 13. maj. Plot datoerne i jeres kalender, hvis I vil opleve det vildeste af det vilde i Hi-Fi og god lyd.

Som altid er Leifshows dog tidligt ude og kan allerede i dag præsentere den nye Metaxas Phonographic Perambulator No.1, der med sit karakteristiske design og et prisskilt på 35.000 USD – ca. 218.000 kroner – nok skal blive et af udstillingens højdepunkter.

Monstrummet – for det vil mange sikkert kalde den audiofile nyhed – er skåret ud i ét stykke af en ordentlig klump aluminium af samme slags, som flyindustrien bruger både til passagerfly og nye supersoniske jagere. Desuden indgår en del titanium af ”aircraft grade” i konstruktionen.

Motoren er naturlig bæltedrevet og stammer fra Schweiz, hvor den er håndsamlet af folk, der også kan bygge nogle af verdens dyreste mekaniske armbåndsure. Også pladetallerkenen af aluminium er præcisions-drejet med en plademåtte af en helt ny type, anti-statisk og vibrations-dæmpende kunststof materiale.

Da designeren Kostas Metaxas godt ved, at forskellige typer musik ofte kræver forskellige aftastere – med andre ord pickups – har han forsynet sin nye PP1 grammofon med to separate tonearme. Så har man altid to nåle at gøre godt med.

Metaxas, der har hovedsæde i Amsterdam, har arbejdet med high-end Hi-Fi gennem 35 år. Han har skabt højttalere, forstærkere, pladespillere og spolebåndoptagere, der alle har givet anledning til mange diskussioner. Grækeren har nemlig sine egne ideer med hensyn til både teknisk design og udseende af sine produkter.

Den nye Metaxas Phonographic Perambulator No.1 pladespiller kan forudbestilles via Metaxas’ hjemmeside nu – hvis man altså har råd….

Metaxas fremstiller bl.a. også denne utraditionelt designede Ikarus stereo forstærker.

 

 

http://luxurylaunches.com/gadgets/this-futuristic-looking-turntable-costs-35000-and-is-hand-crafted-out-of-aircraft-grade-aluminum.php

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kolde drikke på 60 sekunder